Fast Track Grønland
Du er tilbudt ansættelse i en virksomhed, som er Fast Track-godkendt af Grønlands Selvstyre.
Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned
Hvis der er brug for flere oplysninger, kan sagsbehandlingen dog tage op til
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge:
Din arbejdsgiver skal vedlægge
Afsæt gerne
20 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet.
På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til de relevante ansøgningsskemaer. Du kan vælge mellem digitale eller print-selv-versioner.
Sørg for, at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og gennemgået alle de foregående trin på denne fane før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan det udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Du kan give din arbejdsgiver fuldmagt til at søge på dine vegne.
Læs mere om fuldmagt og hent en godkendt standard til fuldmagt
Læs mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen
Digital ansøgning
Ansøger du online, skal du vælge det online GL1/5 herunder.
I det online GL1/5 skal din arbejdsgiver udfylde den første af ansøgningens to dele. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde din del.
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Hvis du ikke har MitID, kan du sende ansøgningen ved at skrive under, i hånden, på en erklæring på tro og love, som du vedhæfter ansøgningen. Det er vigtigt, at du underskriver og vedhæfter vores erklæring på tro og love.
Hent vores erklæring på tro og love (PDF)
Du kan også hente erklæringen på tro og love i ansøgningen.
Print selv-skema
I print selv-skemaet GL5 skal du udfylde del 1 og din arbejdsgiver skal udfylde del 2.
Du skal sende den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningen i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningen i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.
Hvis du har brugt vores online ansøgning, har du allerede indgivet ansøgningen.
Hvis du i stedet har brugt print selv-skemaet, læs videre.
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter (VFS) i det land, hvor du bor.
I nogle lande har Danmark ikke en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om feks. betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Grønland
Hvis du opholder dig lovligt i Grønland, kan du indgive ansøgningen i Grønland. Det er fx tilfældet, hvis du:
-
har et gyldigt visum,
-
er fritaget for krav om visum, eller
-
allerede har en opholdstilladelse i Grønland.
Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du har også mulighed for at indgive din ansøgning fysisk:
-
enten i SIRIs afdeling i Nuuk
-
eller hos Grønlands Politi, hvis du ikke opholder dig i Nuuk.
Se adresse og åbningstider for SIRI Nuuk
Kontakt politiet for at høre mere om, hvor du kan indgive din ansøgning uden for Nuuk.
Du ansøger fra Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er f.eks. tilfældet, hvis du:
-
har et gyldigt visum,
-
er fritaget for krav om visum, eller
-
allerede har en opholdstilladelse i Danmark.
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her
Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du har også mulighed for at indgive din ansøgning i en af SIRIs afdelinger.
Du skal huske at bestille tid inden du møder frem for at indgive ansøgningen.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.