Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Du kan ansøge om forlængelse af din arbejdstilladelse i Grønland, hvis der ikke er sket ændringer i din ansættelse. Det betyder, at 

  • din stilling og arbejdssted skal have været det samme i hele perioden, 
  • du skal have arbejdet og modtaget løn i hele perioden, og
  • dine løn- og ansættelsesvilkår skal være uændrede.

I forbindelse med din ansøgning anmoder SIRI om en udtalelse fra Grønlands Selvstyre, der lægger vægt på følgende betingelser:

  • om der er tilgængelig arbejdskraft i Grønland, som på kvalificeret vis vil kunne varetage din stilling,
  • om det pågældende arbejde er af en sådan særlig karakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales og
  • om løn og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter grønlandske forhold.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en tilladelse til at opholde dig og arbejde i Grønland? – og hvad må du ikke?

Du må kun arbejde i det job og i den virksomhed, som du har fået tilladelse til. 

Hvis du bliver tilbudt et nyt job, skal du ansøge om en ny tilladelse før du kan påbegynde det nye arbejde. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du får et supplerende bijob, skal du have en særlig tilladelse til dette.

Du kan læse mere om bijob og ansøge her

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må ikke modtage offentlige ydelser.

Hvis du eller et familiemedlem modtager offentlige ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Grønland.

En opholds- og arbejdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Grønland i den periode, din tilladelse er gyldig.

Du må ikke opgive din grønlandske adresse eller opholde dig i udlandet i en længere periode. Gør du det, kan din opholdstilladelse bortfalde. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Grønland. 

Har du boet lovligt i Grønland i under to år, kan du opholde dig uden for  Grønland i op til 6 måneder. 

Har du en opholdstilladelse med henblik på varigt ophold og har boet lovligt i Grønland i mere end to år, eller har du permanent opholdstilladelse, kan du opholde dig uden for Grønland i op til 12 måneder.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du bliver udstationeret for din virksomhed i en periode, kan du søge om dispensation fra bortfald.

Ophold i Danmark eller Grønland regnes som ophold i udlandet.

Hvor længe kan jeg være i Grønland?

Du kan normalt forlænge din tilladelse til at opholde dig og arbejde i Grønland med et år af gangen.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 2 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 2 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas

Hvad gør jeg, hvis jeg mister eller skifter mit job?

Din opholdstilladelse er knyttet til dit job i Grønland. Din ansættelse er grundlaget for din tilladelse.

Hvis du mister dit job eller skifter job, skal du altid underrette SIRI om det.

Din arbejdstilladelse er begrænset til den ansættelse, der er tilladelsens grundlag. Du må ikke arbejde i andre stillinger end den, der står i din tilladelse. Dette gælder også, hvis du får en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du mister dit job, skal du meddele det til SIRI, og din opholds- og arbejdstilladelse vil blive inddraget, da den er baseret på netop dette job. 

Hvis du finder et nyt job, mens du er i arbejde, skal du indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse.  Du har ikke ret til at påbegynde det nye arbejde, før der er meddelt en ny tilladelse.

Kan min familie få forlænget deres opholdstilladelser?

En forlængelse af din opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, giver din familie mulighed for at forlænge deres opholdstilladelser.

Forlængelsen vil være for samme periode, som du har fået forlænget din opholdstilladelse med.

Der kan gives opholdstilladelse til din ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie her

Sundhedsaftalen

Aftale om lempeligere adgang til at opnå opholds- og arbejdstilladelser for udenlandsk sundhedspersonale i Grønland

Med sundhedsaftalen kan du, hvis du er sundhedsperson i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, opnå opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, hvis din ansættelse er omfattet af en overenskomst. Du må gerne søge om opholds- og arbejdstilladelse fra Grønland, hvis du søger på lovligt grundlag.

Hvis du får tilbudt en ansættelse som sundhedsperson i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, kan vi i SIRI behandle din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse uden at sende din sag i høring hos Grønlands Selvstyre.

Er du blevet tilbudt ansættelse som sundhedsperson i Det Grønlandske Sundhedsvæsen i Grønland, kan du søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i sundhedsaftalen.

En sundhedsperson er en person, som er sundhedsfagligt uddannet.

Det skal være en stilling som er omfattet af den grønlandske overenskomst på det pågældende ansættelsesområde.

Du finder det relevante ansøgningsskema GL1 under fanen ”Sådan ansøger du” øverst til højre. Ansøgningsskemaet anvendes både ved førstegangs- og forlængelsesansøgninger.

Det er ikke muligt at søge online. Du kan fremsende ansøgningen via vores Kontaktformular, som du finder her.

Der er ikke skemakrav, men hvis du benytter ansøgningsskemaet og vedlægger den påkrævede dokumentation, vil SIRI modtage de nødvendige oplysninger til behandling af ansøgningen.

Du kan ansøge fra udlandet eller i Grønland. Hvis du ansøger, efter du er indrejst i Grønland, er det en betingelse, at du opholder dig lovligt på indgivelsestidspunktet. Hvis det ikke er tilfældet, vil din ansøgning blive afvist.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

Ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse i Grønland skal som udgangspunkt sendes direkte til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) eller indgives ved politiet i Grønland. Politiet vil sende din ansøgning videre til SIRI. 

Det er et krav, at du har lovligt ophold i Grønland på tidspunktet for indgivelsen.

Du kan finde ansøgningsskemaet (GL1) under fanen ”Sådan ansøger du” på toppen af denne side. 

Din arbejdsgiver skal udfylde den ene af skemaets to dele.  

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

 pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til det relevante ansøgningsskema GL1. 

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

I skemaet GL1 skal din arbejdsgiver udfylde del 2 af skemaet. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs mere på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema GL1 i Word-format         Hent print selv skema GL1 i pdf-format

Du ansøger i Grønland

Du kan indgive ansøgningen til politiet i Grønland.

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI