Arbejdsmarkedstilknytning
Du arbejder i Danmark, men du har mistet din danske opholdstilladelse som familiesammenført, flygtning eller medfølgende familiemedlem.
Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned
Gebyr for sagsbehandling
6.055 kr.
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé, at indsamle den nødvendige dokumentation inden ansøgningsskemaet udfyldes. Brug evt. denne tjekliste.
Du skal vedlægge
Hvis du er ansat som timelønnet, bør du også vedlægge
Afsæt gerne
30 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet
På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til de relevante ansøgningsskemaer.
Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.
Du kan vælge mellem et af disse to ansøgningsskemaer:
- AR1, hvor du og din arbejdsgiver udfylder hver sin del af skemaet
- AR6, hvor du giver din arbejdsgiver fuldmagt til at ansøge på dine vegne
I ansøgningen AR1 skal din arbejdsgiver udfylde den første af skemaets to dele. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde din del.
I ansøgningen AR6 er det kun din arbejdsgiver, der skal udfylde skemaet.
Du kan læse mere om fuldmagt og hente en godkendt standard til fuldmagt her.
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Hvis du skal begynde på en ny ansøgning, skal du bruge enten det opdaterede AR1 eller AR6:
Opdateret AR1 Opdateret AR6
Hvis du er begyndt på en ansøgning før d. 7. maj 2025, som du vil afslutte og sende til os, skal du bruge det oprindelige AR1 eller AR6. Vær opmærksom på, at det oprindelige AR1 og AR6 ikke er tilgængelige efter d. 13. juni 2025, og at du derefter skal begynde forfra med det opdaterede AR1 eller AR6.
Oprindeligt AR1 Oprindeligt AR6
Bemærk, at det er obligatorisk at benytte et af disse to ansøgningsskemaer. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.
Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.
6
Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.
Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.
Du kan læse mere om biometri her.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Oprettet sagsbestillings-id
- Betalt gebyr
- Indgivet ansøgningen
- Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.
Du vil få dit opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.
Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.
Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.