Til forsiden

UdlændingeInformationsPortalen (UIP)

Udlændinge Informations Portalen (UIP) er en hjemmeside, der indeholder adgang til en række systemer til udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet.

Personificeret indgang

Der benyttes en personificeret indgang på UIP, hvor den enkelte bruger alene kan se de systemer og genveje til brugeradministration, som pågældende bruger har adgang til.

Tilmelding

Alle kommuner, udlændingemyndigheder og indkvarteringsoperatører kan tilmelde sig UIP.

For at tilmelde sig UIP skal I som myndighed eller privat organisation rette henvendelse til Udlændingestyrelsen på uip@us.dk for at få en opkoblingsaftale. Denne opkoblingsaftale anvendes, når myndigheden eller den private organisation ikke tidligere har været koblet på UIP.

Af opkoblingsaftalen fremgår det bl.a., at hver kommune/myndighed/operatør skal udpege én brugeransvarlig, der står for kontakten til Udlændingestyrelsens hotline og kontakt til teknisk support, ligesom personen skal administrere myndighedens brugere via selve portalen. Denne person udpeges på bilag 2, som vi sender til jeres myndighed, når vi har modtaget den underskrevne opkoblingsaftale fra jer.

Hvis I som myndighed allerede har en opkoblingsaftale på UIP, men skal have ny kontaktperson/administrator, skal I anvende det bilag 2 I finder inde på selve portalen (efter log-in).

Kommunen/myndigheden/operatøren kan tilmelde flere medarbejdere, som har et arbejdsmæssigt behov for udlændingeinformation, til portalen. Dette gøres gennem kontaktpersonen.

Der er ikke tilmeldingsgebyr eller afgifter på de enkelte opslag i UIP's systemer. Det er således gratis for kommunerne, udlændingemyndighederne og indkvarteringsoperatørerne at være tilmeldt UIP.

Datasikkerhed

Udlændingestyrelsen foretager registrering (logning) af alle opslag i systemerne på UIP. Al kommunikation mellem brugerens PC og UIP kodes (krypteres), som det kendes fra eksempelvis Dankorttransaktioner i netbutikker.

Portalen overholder Datatilsynets krav til sikkerhed og adgangsbegrænsning.

Kommunerne skal i den forbindelse være opmærksom på lov om behandling af personoplysninger med tilhørende cirkulære og vejledninger.

Tilmelding til Datatilsynet og spørgsmål om dette bedes rettet til Datatilsynet.

Inden kommunen melder sig til Datatilsynet, bør den undersøge, om den allerede er omfattet af fællesanmeldelsen "Aktivering og social service m.v.".

Fællesanmeldelsen kan findes på Datatilsynets hjemmeside under "fortegnelse". Den godkendte anmeldelse har journal nr. 2000-51-0009.

Udlændingestyrelsen kan i øvrigt henvise til Vejle Kommunes godkendte anmodning om brug af UIP. Den godkendte anmeldelse har journal nr. 2003-52-2152.



Senest opdateret: 07-12-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen