Til forsiden

Nyhed

17.10.2017

Driften af asylcentre udbydes for 2018

Udbud åbnes for interesserede, som vil byde på opgaven med at drive asylcentre. Frist for ansøgning om prækvalifikation er den 9. oktober 2017.

Der er i øjeblikket 32 asylcentre, som drives af seks operatører på vegne af Udlændingestyrelsen. De gældende kontrakter udløber med årets udgang, og der skal derfor indgås nye operatørkontrakter med virkning fra den 1. januar 2018.

Den udbudte opgave omfatter bl.a. indkvarteringsydelser, sundhedsydelser, pasningstilbud for børn, undervisning og aktivering, åbning eller lukning af indkvarteringssteder samt op- og nedskalering af kapacitet efter behov.

Færre asylansøgere – færre asylcentre

 
Udlændingestyrelsen har som følge af det faldende antal indkvarterede lukket 23 asylcentre i 2017 og forventer at lukke yderligere seks centre inden årets udgang. Der er i dag ca. 6.000 indkvarterede personer, og styrelsen forventer, at antallet vil falde med ca. 750 personer frem mod årsskiftet. Den udvikling indebærer, at styrelsen reducerer antallet af operatørkontrakter for 2018.

I 2017 har Udlændingestyrelsen organiseret driften af asylcentrene i fem delaftaler med hver sin operatør. Med det faldende antal asylcentre samler styrelsen driften i fire delaftaler med hver sin operatør.

Alle interesserede – herunder de nuværende operatører – kan naturligvis byde ind på de fire kontrakter for 2018.

Frist for ansøgning om prækvalifikation er den 9. oktober 2017, og styrelsens valg af prækvalificerede ansøgere er den 13. oktober 2017. Herefter udarbejder de valgte ansøgere tilbud, og det endelige valg af operatører ventes at finde sted i midten af december.

Parallelt med udbudsrunden indgår Udlændingestyrelsen kontrakter med Kriminalforsorgen om drift af udrejsecentrene og med Beredskabsstyrelsen om driften af det stående beredskab.

Udbudsmateriale


Det samlede udbudsmateriale er offentligt tilgængeligt og kan hentes nedenfor. Udbudsmaterialet tilgås uden brug af login. 

Ansøgninger om prækvalifikation samt alle henvendelser og spørgsmål skal være skriftlige, på dansk og rettes til Catrine Primdahl på udbud@us.dk

Udbudsmaterialet består endvidere af spørgsmål og svar som løbende vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk sammen med løbende opdateringer af udbudsmateriale. Ansøgere og tilbudsgivere opfordres til at sikre, at udbudsmaterialet er fuldstændigt, og er selv ansvarlige for løbende at holde sig opdaterede om supplerende oplysninger på www.nyidanmark.dk.

Øvrige spørgsmål - herunder fra pressen - kan rettes til pressekonsulent Nils Bak, nbk@us.dk, mobil 41 30 66 80.

Udbudsbetingelser
Bilag 1 - forventede takster fordelt på centertype for 2018
Bilag 2 - forventede ændringer til operatøraftalen 2018  
Standard operatøraftale 2017
Tro- og loveerklæring

Opdatering pr. 4. oktober


Udbudsbekendtgørelse

Opdatering pr. 13. oktober

Udkast til standardkontrakt 2018
Bilag med anslået kontraktværdi

Opdatering pr. 17. oktober


Spørgsmål og svar





Senest opdateret: 17-10-2017
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen