Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Arbejde på Færøerne

Hvis du ønsker at arbejde på Færøerne, skal du søge om tilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som behandler ansøgningen efter høring af Færøernes landsstyre.

Det er dit eget ansvar at få en opholds- og arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det.

Du kan læse mere om regler og konsekvenser ved ulovligt arbejde her.

Vær opmærksom på, at der også skal søges opholds- og arbejdstilladelse, hvis der er tale om frivilligt eller ulønnet arbejde.

Færøerne og Danmark er adskilte områder. En opholdstilladelse i Danmark giver dig derfor ikke ret til at opholde dig på Færøerne. En opholdstilladelse på Færøerne giver dig tilsvarende ikke ret til at opholde dig i Danmark.

Hvis du allerede har en opholdstilladelse som familiesammenført eller flygtning, har humanitær eller tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, behøver du ikke arbejdstilladelse for at arbejde på Færøerne.

Hvad er betingelserne?

Din ansøgning vurderes normalt på baggrund af, om din arbejdskraft og dine kvalifikationer  efterspørges på Færøerne.

Ved vurderingen heraf lægges der vægt på følgende kriterier:

  • Om der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde (gælder kun visse ansøgertyper) og
  • om det pågældende arbejde er af en sådan særlig karakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales.

Dine løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter færøske forhold. Det betyder, at din løn, ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. ikke må være ringere end det normale på det fagområde, hvor du skal arbejde. Der skal som udgangspunkt være tale om en fuldtidsbeskæftigelse, hvilket normalt vil sige 40 timer om ugen. 

Når du ansøger, skal du vedlægge en kopi af din ansættelseskontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår.

Når SIRI har modtaget din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, videresender styrelsen den som udgangspunkt til Færøernes landsstyre, som udtaler, om en opholdstilladelse med henblik på arbejde kan anbefales.

I visse tilfælde kan det  være en betingelse, at du har en dansk eller færøsk autorisation. Dette gælder hvis du fx er læge, som skal have autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation til sundhedspersoner

Styrelsen for Forskning og Uddannelse om autorisation til lovregulerede erhverv

Hvis du er semiprofessionel idrætsudøver eller –træner og er garanteret en indtjening på minimum 52 % af den normale ugentlige indtjening for timelønnede på Færøerne, kan du samtidig få en ikke-stedfæstet arbejdstilladelse til deltidsarbejde.

Din indtjening ved deltidsarbejde må maksimalt være 48 % af indtjeningen for arbejde med normal timeløn på Færøerne.

Hvis du er tilbudt en ansættelse som læge ved Landssjúkrahusið, Klaksvikar Sjúkrahús, Suðuroyar Sjúkrahús og har en dansk autorisation, kan du få tilladelse uden foregående høring hos Færøernes landsstyre, så længe de øvrige betingelser om løn- og arbejdsvilkår er opfyldt.

Ansøgninger fra cirkusartister sendes ikke i høring ved Færøernes landsstyre, da der ikke forefindes et cirkuserhverv på Færøerne.

Der findes en særlig ordning for hurtig behandling af ansøgninger om arbejdstilladelse indenfor offshore-olieeftersøgningsvirksomhed.

Ordningen betyder, at du som oliearbejder kan indgive din ansøgning ved politiet på Færøerne, og at din ansøgning vil blive sendt i høring ved Færøernes udlændingemyndighed Útlendingastovan.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en tilladelse til at opholde dig- og arbejde på Færøerne? – og hvad må du ikke?

Du må kun arbejde i det job og i den virksomhed, som du har fået tilladelse til.

Hvis du bliver tilbudt et nyt job, skal du ansøge om en ny tilladelse før du kan påbegynde det nye arbejde. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du får et supplerende bijob, skal du have en særlig tilladelse til dette.

Du kan læse mere om bijob og ansøge her.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må ikke modtage offentlige ydelser.

Hvis du eller et familiemedlem modtager offentlige ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være på Færøerne.

En opholds- og arbejdstilladelse giver dig ret til at opholde dig på Færøerne i den periode, din tilladelse er gyldig.

Du må ikke opgive din færøske adresse eller opholde dig i udlandet i en længere periode. Gør du det, kan din opholdstilladelse bortfalde. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig på Færøerne.

Har du boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder. 

Har du en opholdstilladelse med henblik på varigt ophold og har boet lovligt på Færøerne i mere end to år, eller har du permanent opholdstilladelse, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 12 måneder.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du bliver udstationeret for din virksomhed i en periode, kan du søge om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne og søge om dispensation fra bortfald her.

Ophold i udlandet på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet for, regnes ikke med. 

Ophold i Danmark eller Grønland regnes som ophold i udlandet.

Hvor længe kan jeg være på Færøerne?

En opholdstilladelse på Færøerne kan gives i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse.

Hvis du ansættes for en periode på mindre end 1 år, vil din opholds- og arbejdstilladelse normalt have samme varighed som din ansættelse. Hvis du vil fortsætte med at arbejde på Færøerne efter denne periode, skal du ansøge om forlængelse af din opholds- og arbejdstilladelse.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse i tide, må du gerne blive på Færøerne og fortsætte arbejdet indtil din ansøgning er færdigbehandlet, også selv om din tilladelse udløber.

Hvis din ansættelse er på 1 år eller mere, vil du normalt få en opholdstilladelse på 1 år. Hvis du vil fortsætte med at arbejde på Færøerne efter det første år, skal du ansøge om forlængelse af din opholds- og arbejdstilladelse i henhold til længden af din ansættelseskontrakt.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse i tide, må du gerne blive på Færøerne og fortsætte arbejdet indtil din ansøgning er færdigbehandlet, også selv om din tilladelse udløber.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit job eller skifter job?

Din opholdstilladelse er knyttet til dit job på Færøerne. Din ansættelse er grundlaget for din tilladelse. 

Hvis du mister dit job eller skifter job, skal du altid underrette SIRI om det.  

Din arbejdstilladelse er begrænset til den ansættelse, der er tilladelsens grundlag. Du må ikke arbejde i andre stillinger end den, der står i din tilladelse. Dette gælder også, hvis du får en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du mister dit job, skal du meddele det til SIRI, og din opholds- og arbejdstilladelse vil blive inddraget, da den er baseret på netop dette job.

Hvis du finder et nyt job, mens du er i arbejde, skal du indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse.

Du har ikke ret til at påbegynde det nye arbejde, før du har fået en ny tilladelse.

Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af et job på Færøerne giver din familie mulighed for tage med til Færøerne. Der kan gives opholdstilladelse til din eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie her.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne skal som udgangspunkt indgives til en dansk repræsentation eller til et ansøgningscenter, der modtager ansøgninger på vegne af den danske repræsentation. I nogle lande kan du indgive ansøgningen til en norsk repræsentation.

Se Udenrigsministeriets vejledning til, hvor du kan indgive din ansøgning

Som hovedregel skal du have en ansættelsesaftale med en færøsk-registreret virksomhed for at kunne ansøge. Der er dog visse undtagelser, fx hvis du arbejder for en udenlandsk virksomhed, der leverer en tjenesteydelse på Færøerne.

Du kan finde det relevante ansøgningsskema FO1 på fanen ”Sådan ansøger du” til højre.

Din arbejdsgiver skal udfylde den ene af skemaets to dele.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver. 

Sportsaftalen

Udlændinge der er blevet tilbudt beskæftigelse på Færøerne som læge eller halv-professionel idrætsudøver eller træner, har mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i Sportsaftalen. 

De grundlæggende betingelser for at meddele opholds- og arbejdstilladelse efter denne ordning er følgende:

  • Ansøgeren skal være halvprofessionel idrætsudøver eller træner,
  • der skal være tale om en deltidsansættelse og
  • ansøgeren skal være garanteret en indtjening på minimum 52 % af den normale ugentlige indtjening for timelønnede på Færøerne (i praksis: minimums-indtjening pr. måned på kr. 13.068,18)

ELLER

  • Ansøgeren skal være tilbudt en ansættelse som læge ved Landssjúkrahusið, Klaksvikar Sjúkrahús eller Suðuroyar Sjúkrahús
  • Ansøgeren skal have en dansk autorisation.

Du kan finde det relevante ansøgningsskema FO1 på fanen ”Sådan ansøger du” til højre. Ansøgningsskemaet anvendes både ved førstegangsansøgninger og forlængelsesansøgninger.

Det er ikke muligt at søge online. Det bemærkes at der ikke er skemakrav – ansøgningsskemaet bevirker dog, at SIRI modtager de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Ifølge sportsaftalen kan ansøgningen både indgives i udlandet og på Færøerne. Det er en forudsætning, at udlændingen har lovligt ophold på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Opholder udlændingen sig ulovligt på Færøerne, skal ansøgningen afvises.

Opholds- og arbejdstilladelsen stedfæstes til idrætsklubben og er betinget af at ansøger har en minimumsindtjening pr. måned på kr. 13.068,18.

Derudover gives en ikke-stedfæstet arbejdstilladelse, som giver ret til en indtjening på maksimalt pr. måned kr. 12.062,94.

Som en del af Sportsaftalen er der indført en særlig ordning for læger, der er tilbudt ansættelse hos Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús og som har en dansk autorisation. 

Efter denne ordning kan de pågældende læger meddeles opholds- og arbejdstilla-delse, uden at sagerne sendes i høring hos Færøernes landsstyre. 

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Arbejdsgiver skal vedlægge følgende dokumenter:

Afsæt gerne

30 minutter

 pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

 Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til det relevante ansøgningsskema FO1. 

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

I skemaet FO1 skal din arbejdsgiver udfylde del 2 af skemaet. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs mere på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema FO1 i Word-format 

Hent print selv skema FO1 i pdf-format

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning.

Du ansøger fra Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller
  • allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.  

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

 

Du ansøger på Færøerne

Hvis ganske særlige grunde taler derfor og du har lovligt ophold, vil en førstegangsansøgning kunne indgives til politiet på Færøerne.

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

 

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Ansvarlig myndighed

Også relevant for dig