Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Hvad vil det sige, at en opholdstillladelse bortfalder?

Hvis du opgiver din bopæl på Færøerne eller udrejser fra Færøerne i en længere periode, kan din opholdstilladelse bortfalde. Det betyder, at din opholdstilladelse vil stoppe med at være gældende, og du derfor ikke længere vil have lov til at opholde dig på Færøerne.

Hvis din opholdstilladelse bortfalder, skal du starte helt forfra med at søge om opholdstilladelse på Færøerne. Din nye ansøgning vil blive behandlet efter de regler, der gælder på ansøgningstidspunktet. Det har altså ingen betydning, hvordan og hvorfor du oprindeligt fik din opholdstilladelse.

Hvornår kan min opholdstilladelse bortfalde?

Din opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis du opgiver din bopæl på Færøerne, ex. hvis du sælger eller opsiger din bopæl på Færøerne og forlader landet. . Det gælder også, hvis du har en permanent opholdstilladelse.

Hvis du planlægger at forlade Færøerne for en længere periode uden at opgive din bopæl, skal du være opmærksom på reglerne for, hvornår din opholdstilladelse kan bortfalde.

Har du boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder. 

Har du en opholdstilladelse med henblik på varigt ophold og har boet lovligt på Færøerne i mere end to år, eller har du permanent opholdstilladelse, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 12 måneder.

Hvis du ikke vender tilbage inden den angivne periode, bortfalder din opholdstilladelse automatisk. Din opholdstilladelse bortfalder, selvom du bibeholder din bopæl på Færøerne.

Ophold i udlandet på grund af værnepligt eller anden lignende tjeneste regnes ikke med i opgørelsen af de 6 måneder.

Ophold i Danmark eller Grønland regnes for ophold i udlandet.

Hvordan kan jeg undgå, at min opholdstilladelse bortfalder?

Hvis du planlægger at forlade Færøerne i en længere periode, end du har lov til, kan du søge om dispensation for bortfald. 

Har du allerede overskredet perioden for, hvor længe du må opholde dig i udlandet, kan du søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

 

For at søge om dispensation for at du kan opholde dig uden for Færøerne i længere tid end den tilladte periode, skal du sende din ansøgning, inden du forlader landet. Derefter vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage stilling til, om du kan få lov til at opholde dig i udlandet i den ønskede periode, uden at du mister din opholdstilladelse. 

Du kan kun få dispensation fra bortfald af din opholdstilladelse, hvis du har planer om at genoptage dit ophold på Færøerne, og hvis du på det tidspunkt, hvor du ønsker at rejse ind i landet igen, fortsat opfylder betingelserne for din opholdstilladelse.

Hvis du opfylder disse grundlæggende betingelser, er det desuden et krav, at dit ophold i udlandet er midlertidigt, og at der er et velbegrundet formål med det, som for eksempel:

  • Arbejde
  • Uddannelse
  • Udstationering for en dansk/grønlandsk myndighed, institution, organisation eller virksomhed, som har domicil på Færøerne
  • Udstationering for en international institution, organisation eller virksomhed, som har domicil på Færøerne

Hvor længe du kan få dispensation afhænger af, hvorfor du ønsker dispensation, hvor længe du har opholdt dig på Færøerne, og hvad din tilknytning til Færøerne er.

Du kan normalt ikke få dispensation for en periode på mere end tre år. Du kan dog søge om forlængelse af perioden, inden din oprindelige dispensationsperiode slutter.

Vender du ikke tilbage til Færøerne, inden dispensationsperioden slutter, bortfalder din opholdstilladelse automatisk, og du skal starte forfra med at søge om opholdstilladelse på Færøerne.

Hvis du får dispensation for bortfald, kan dispensationen også gældefor din eventuelle ægtefælle, samlever eller dine hjemmeboende børn under 18 år.
Familiemedlemmer skal indgive deres egen ansøgning om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om, hvordan du søger om dispensation fra bortfald under fanen ”Sådan ansøger du” på toppen af denne side. 

 

Hvis du allerede har forladt Færøerne og overskredet den tilladte periode, kan du søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan eksempelvis beslutte, at din opholdstilladelse ikke skal anses som bortfaldet, hvis

Din hensigt var at vende tilbage til Færøerne indenfor den tilladte periode, men du blev forhindret på grund af uforudsete begivenheder som eksempelvis sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, naturkatastrofer, eller problemer med at rejse ud af det land, du opholdte dig i. 

Det er vigtigt, at du ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart du har mulighed for at vende tilbage til Færøerne. 

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger under fanen ”Sådan ansøger du” på toppen af denne side.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få dispensation, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis din tilladelse allerede er bortfaldet skal du, hvis det er muligt, vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Du skal huske at anføre i bemærkningsfeltet, at du har opholdstilladelse på Færøerne.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

 

Print-selv ansøgning om dispensation

Ved ansøgning om dispensation skal du benytte ansøgningsskemaet BF1. Skemaet kan samtidig benyttes, hvis din medfølgende familie også skal søge om dispensation.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema BF1 i word-format Hent print selv skema BF1 i pdf-format

 

Print-selv ansøgning om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet

Ved ansøgning om, at din opholdstilladelse ikke skal du benytte ansøgningsskemaet BF2. Skemaet kan samtidig benyttes, hvis din medfølgende familie også skal søge om, at deres tilladelser ikke skal anses for bortfaldet.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema BF2 i word-format Hent print selv skema BF2 i pdf-format

Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, som denne ansøgningsside ikke har givet dig svar på, kan du kontakte os.

Hvis du er på Færøerne, kan du indgive ansøgningen på en politistation.

Du kan også sende ansøgningen til SIRI

Hvis du er i udlandet, kan indgive ansøgningen til den nærmeste danske repræsentation eller et ansøgningscenter. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI