Udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto. 

Dette gælder for dig, som får en opholdstilladelse efter 

  • Positivlisten for personer med en videregående uddannelse
  • Positivlisten for faguddannede
  • Beløbsordningen
  • Den supplerende beløbsordning
  • Forskerordningen
  • Som fodermester eller driftsleder,
  • På baggrund af særlige individuelle kvalifikationer
  • På baggrund af arbejdsmarkedstilknytning 
  • Efter jobskifte inden for samme branche som tilladelsen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning
  • På fast-track-ordningen
  • Praktikantordningen

Bemærk, at der ikke er krav om udbetaling af løn til dansk bankkonto hvis du får opholdstilladelse efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse, forskerordningen eller fast track-ordningens forskerspor og dit ophold samtidig ikke overstiger 180 dage fra din indrejse i Danmark. Der kan dog højst givet tilladelse til ét ophold af den type inden for 12 måneder.

Kontokravet betyder, at det kun er aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af, om du er tilbudt sædvanlige løn- og ansættelsesforhold, eller om du opfylder beløbsgrænsen på beløbsordningen og fast-track-ordningens beløbsspor. Vær opmærksom på, at der ikke kan fratrækkes fx udgifter til husleje eller kantineordning, inden lønnen udbetales til dansk bankkonto.

Kontokravet finder ikke anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne herunder associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

Der er ligeledes ikke krav om udbetaling til dansk bankkonto, hvis du har opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, og dit arbejde er omfattet af krav om arbejdstilladelse.

Læs mere om sædvanlige løn og ansættelsesvilkår her.

Det betyder, at du skal oprette en dansk bankkonto senest 90 dage efter din indrejse, hvis du indrejser efter at være givet opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. 
Hvis du allerede har en opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal lønnen udbetales til dansk bankkonto fra første lønudbetaling.