Statsborgerskab (indfødsret)
Hvad er et statsborgerskab?
Statsborgerskab (indfødsret)
Hvad er et statsborgerskab?
Et statsborgerskab er en persons status som berettiget og forpligtet i forhold til en bestemt stat.
I Danmark kaldes dansk statsborgerskab også 'dansk indfødsret'.
Tildeling af statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende og har i første række betydning i den enkelte stat, der forbeholder egne statsborgere visse rettigheder eller pålægger dem visse pligter, fx ret til ophold og arbejde i staten, valgret, ret til sociale ydelser, ret til at eje fast ejendom, værnepligt, borgerligt ombud m.m.
Internationalt medfører statsborgerskabet en ret for en stat til at udøve diplomatisk beskyttelse til fordel for egne statsborgere, der kommer i vanskeligheder i udlandet.
Ifølge folkeretten er andre stater kun forpligtet til at respektere et tildelt statsborgerskab, hvis der er en reel tilknytning mellem personen og det land, der har tildelt den pågældende statsborgerskab.
I Danmark er det Udlændinge- og Integrationsministeriet, der behandler ansøgninger om dansk statsborgerskab.
Læs mere om mulighederne for at søge dansk statsborgerskab på ministeriets hjemmeside uim.dk
Statsløse født i Danmark
Der gælder særlige regler for personer, der er født statsløse i Danmark, som ansøger om dansk statsborgerskab.
I den forbindelse gør Udlændingestyrelsen og SIRI opmærksom på, at visse lande ikke anerkender overførsel af statsborgerskab fra mor til barn. Det er ikke muligt at opliste landene udtømmende. Dog udarbejder UNHCR hvert år en liste over lande (aktuelt 24 lande), hvor mødre ikke kan videregive statsborgerskab til deres børn på lige fod med fædrene. Listen er kun vejledende.
Er du født af en kvinde fra et af disse lande, kan du være statsløs, hvis din far er enten statsløs eller ukendt. Hvis du er i den situation, kan du være omfattet af de særlige regler for statsborgerskab til statsløse født i Danmark.
Dine muligheder for at få dansk statsborgerskab som statsløs født i Danmark afhænger af, om du er under 18 år, mellem 18 og 21 år eller over 21 år.
Mulighed for dansk statsborgerskab til statsløse under 18 år
Hvis du er født statsløs i Danmark, kan du i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab, hvis du ansøger, inden du fylder 18 år, og har bopæl i Danmark.
Læs mere om dansk statsborgerskab til statsløse under 18 år på uim.dk
Mulighed for dansk statsborgerskab til statsløse mellem 18 og 21 år
Hvis du er født statsløs i Danmark, kan du i overensstemmelse med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uden at opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab, hvis:
- du har fast bopæl i Danmark,
- du er fyldt 18, men endnu ikke fyldt 21 på det tidspunkt, hvor du indgiver ansøgningen,
- du har haft fast bopæl i Danmark i enten 5 år umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor du indgiver ansøgningen, eller i 8 år i alt,
- du ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at
- du altid har været statsløs.
Det er også en betingelse, at du afgiver oplysninger på tro og love om, at du ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.
Læs mere om dansk statsborgerskab til statsløse mellem 18 og 21 år på uim.dk
Mulighed for dansk statsborgskab til statsløse over 21 år
Du kan læse mere om reglerne for dansk statsborgerskab til statsløse over 21 år på uim.dk, herunder reglerne for personer, som er blevet fejlbehandlet eller fejlvejledt om deres rettigheder.
Læs mere om dansk statsborgerskab til statsløse over 21 år på uim.dk