Ind- og udrejsesystemet1 (EES) indeholder registreringer af personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der ankommer til medlemsstaternes område2 med henblik på et kortvarigt ophold (højst 90 dage inden for en periode på 180 dage). Systemet blev idriftsat den 12. oktober. Fra denne dato registreres der oplysninger i ind- og udrejsesystemet om dine indrejser på og udrejser fra medlemsstaternes område og, hvis det er relevant, oplysninger om, hvorvidt du er blevet nægtet indrejse.

Med henblik herpå indsamles og behandles dine oplysninger på vegne af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, Rigspolitiet og rigsfællesskabets politikredse. Se nedenfor for kontaktoplysninger. Dine oplysninger deles desuden med Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Se nedenfor for kontaktoplysninger. Dine personoplysninger behandles med henblik på at forvalte grænserne, forhindre irregulær migration og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Dette er påkrævet i henhold til forordning (EU)3 særlig artikel 14, artikel 16-19 og artikel 23 i forordningens kapitel II og III.

Bemærk venligst, at ind- og udrejsesystemet gradvis er ved at blive udrullet. I denne periode fra den 12. oktober 2025 til og med den 9. april 2026 kan det ske, at dine personoplysninger, herunder biometriske oplysninger, ikke indsamles i ind- og udrejsesystemet ved alle medlemsstaternes ydre grænser. Hvis indsamling af disse oplysninger er et krav, og du vælger ikke at give dem, vil du blive nægtet indrejse. Under den gradvise udrulning vil dine oplysninger ikke automatisk blive føjet til en liste over personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet. Desuden vil du ikke kunne kontrollere, hvor meget længere du har tilladelse til ophold, ved at bruge ind- og udrejsesystemets websted eller det udstyr, der er tilgængeligt ved grænseovergangsstederne.

Du kan kontrollere varigheden af dit tilladte ophold ved hjælp af værktøjet til beregning af kortvarige ophold, som findes på Europa-Kommissionens websted

Efter den gradvise udrulning af ind- og udrejsesystemet vil dine personoplysninger blive behandlet som i øvrigt angivet i denne formular.

Under kontrollen ved medlemsstaternes ydre grænser er der pligt til at indsamle dine personoplysninger med henblik på at undersøge, om indrejsebetingelserne er opfyldt. Følgende personoplysninger indsamles og registreres:

  1. oplysningerne i dit rejsedokument og
  2. biometriske oplysninger: fra dit ansigtsbillede og fingeraftryk4

Oplysninger om dig indsamles også fra andre kilder afhængigt af din situation:

  1. visuminformationssystemets oplysninger i din personlige sagsmappe og
  2. det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), navnlig status for din rejsetilladelse og din status som familiemedlem, hvis det er relevant.

4Vær opmærksom på, at fingeraftryksoplysninger fra tredjelandsstatsborgere, som ikke skal have visum for at indrejse på Schengenområdet, og indehavere af forenklede transitdokumenter også vil blive gemt i ind- og udrejsesystemet. Hvis du skal have visum for at indrejse på Schengenområdet, vil dine fingeraftryk allerede være gemt i visuminformationssystemet som en del af din sagsmappe og vil ikke blive gemt igen i ind- og udrejsesystemet

Hvis du ikke fremlægger de krævede biometriske oplysninger med henblik på registrering, kontrol eller identifikation i ind- og udrejsesystemet, vil du blive nægtet indrejse ved de ydre grænser.

Medlemsstaterne har adgang til dine oplysninger med henblik på grænseforvaltning, sikring af lettere grænsepassage, forhindring af indvandring og retshåndhævelse. Europol kan også få adgang til dine oplysninger til retshåndhævelsesformål. Dine oplysninger kan under opfyldelse af strenge betingelser også blive videregivet til en medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, der er opført på listen i bilag I til forordning (EU) 2017/22265, med henblik på tilbagesendelse6 eller retshåndhævelse7.

5En FN-organisation, Den Internationale Organisation for Migration (IOM) eller Den Internationale Røde Kors Komité.
6Artikel 41, stk. 1 og 2, og artikel 42.
7Artikel 41, stk. 6.

Dine oplysninger vil blive gemt i ind- og udrejsesystemet i følgende tidsrum og derefter automatisk blive slettet8:

  1. Registreringer af hver indrejse og udrejse og ethvert afslag på indrejse gemmes i tre år fra datoen for registreringen af indrejsen, udrejsen eller afslaget på indrejse9.
  2. Den enkelte sagsmappe, som indeholder dine personoplysninger, gemmes i tre år og én dag fra datoen for den sidste registrering af indrejse, udrejse eller afslag på indrejse, hvis der ikke registreres nogen indrejser i det tidsrum.
  3. Hvis der ikke registreres nogen udrejser, gemmes dine personoplysninger i fem år fra datoen for udløbet af din tilladelse til ophold.

8 Hvis du skal have visum for at indrejse på Schengenområdet, vil dine fingeraftryk ikke blive gemt igen i ind- og udrejsesystemet, da de allerede er gemt i visuminformationssystemet.

9 I tilfælde af tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til mobile EU/EØS/CH-borgere (dvs. til EU/EØS/CH-borgere, der rejser til en anden stat end den stat, hvori de er statsborgere eller allerede har ophold), og som ledsager eller slutter sig til EU/EØS/CH-borgeren, vil hver registrering af indrejse, udrejse eller afslag på indrejse blive gemt i ét år fra datoen for registreringen af indrejsen, udrejsen eller afslaget på indrejse.

Du har ret til at bede grænsevagten om oplysninger om, hvor lang tid du højst har tilbage af det lovlige ophold på medlemsstaternes område. Du kan også søge på følgende websted https://travel-europe.europa.eu/ees eller i det udstyr, der eventuelt er installeret ved grænserne til egenkontrol af, hvor lang tid du har tilbage af det tilladte ophold.

Hvis du opholder dig længere end tilladt på medlemsstaternes område, vil dine oplysninger automatisk blive tilføjet en liste over identificerede personer (en liste over personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet). De kompetente nationale myndigheder har adgang til listen. Hvis du er på listen over personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, kan Hjemrejsestyrelsen indhente oplysninger om dig med henblik på at undersøge, hvorvidt du opholder dig ulovligt i Danmark10. Hvis du imidlertid kan fremlægge troværdig dokumentation for de kompetente myndigheder for, at du har opholdt dig længere end tilladt på grund af uforudseelige og alvorlige begivenheder, kan dine personoplysninger blive rettet eller suppleret i ind- og udrejsesystemet, og du kan blive fjernet fra listen over personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet.

10Der foretages ikke beregninger af længden af det tilladte ophold og genereres ikke indberetninger til medlemsstaterne, når det tilladte ophold er udløbet, hvis der er tale om tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til mobile EU/EØS/CH-borgere (dvs. til EU/ EØS/CH-borgere, der rejser til en anden stat end den stat, hvori de er statsborgere eller allerede har ophold), og som ledsager eller slutter sig til EU/EØS/CH-borgeren.

Du har følgende rettigheder:

  1. at anmode den dataansvarlige om adgang til oplysninger vedrørende dig
  2. at anmode om, at ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger vedrørende dig rettes eller suppleres og
  3. at anmode om, at ulovligt behandlede personoplysninger, der vedrører dig, slettes, eller at behandlingen af disse begrænses.

Hvis du ønsker at udøve nogen af rettighederne i punkt 1-3, skal du kontakte den dataansvarlige eller databeskyttelsesrådgiveren som anført nedenfor. Du anbefales at kontakte den myndighed, der har registreret eller behandlet de oplysninger, som din henvendelse vedrører.

Kontaktoplysninger

Den dataansvarlige

Databeskyttelsesrådgiveren 

Hjemrejsestyrelsen
Birkerød Kongevej 2
3460 Birkerød
Tlf.: 30 65 78 00

Kontaktformular:
https://hjemst.dk/kontakt/

 

Hjemrejsestyrelsen
Birkerød Kongevej 2
3460 Birkerød
Att. Databekyttelsesrådgiver

Kontaktformular:
https://hjemst.dk/kontakt

 

Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V

Kontaktformular:
https://politi.dk/kontakt-politiet/sikker-email
Tlf.: 33 14 88 88

 

Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V

Kontaktformular:
https://politi.dk/kontakt-politiet/sikker-email
Tlf.: 33 14 88 88

 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Tlf.: 72 14 20 00

Kontaktformular:
https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-SIRI

 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Att. Databeskyttelsesrådgiver

Kontaktformular:
https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-SIRI/Kontaktformular

 

Udlændingestyrelsen
Farimagsvej 51A
4700 Næstved
Tlf.: 35 36 66 00

Kontaktformular:
https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen

 

Udlændingestyrelsen
Farimagsvej 51A
4700 Næstved
Att. Databeskyttelsesrådgiver

Kontaktformular:
https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kontakt-Udlændingestyrelsen/Kontakt-DPO

 

 

I overensstemmelse med fordelingen af opgaverne mellem medlemsstaternes myndigheder og de EU-agenturer, der er involveret, kan du indgive en klage til:

Tilsynsmyndigheden i Danmark, som er ansvarlig for behandlingen af dine oplysninger (f.eks. hvis du hævder, at de har registreret dine oplysninger ukorrekt):

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse:
Rue Wiertz/Wiertzstraat 60
1047 Bruxelles
Belgien
Tlf.: +32 2 283 19 00

Web.: https://edps.europa.eu/_en

 

Du kan klage til Datatilsynet i Danmark, hvis du mener, at de danske myndigheder behandler dine personoplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne.

For yderligere oplysninger bedes du søge på det offentlige websted for ind- og udrejsesystemet: https://travel-europe.europa.eu/ees

1Forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011.

2Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Schweiz

3Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).