Publiceret 29-06-2026

Nye tider til personlig betjening i Udlændingestyrelsens Borgerservice udbydes dagligt

Der er for øjeblikket stor travlhed i Udlændingestyrelsens Borgerservice, og derfor kan der være længere ventetid end normalt på ledige tider til personlig betjening, herunder optagelse af biometri til opholdstilladelse.

Det er muligt at bestille tider op til 3 uger frem i tiden. 

For at gøre det lettere at finde en ledig tid, udbydes der nye tider hver dag i vores online tidsbestillingssystem. Du opfordres derfor til løbende at holde øje med tidsbestillingssystemet og booke en tid, så snart det er muligt.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at bestille tid på andre måder end via tidsbestillingssystemet – herunder hverken telefonisk, via kontaktformularen eller pr. e-mail. Alle tider til personlig betjening i Udlændingestyrelsens Borgerservice skal bookes via vores online tidsbestillingssystem.

Bestil tid online

Fristen for at få optaget biometri til opholdstilladelse og nyt pas er forlænget til 6 uger på grund af færre ressourcer i styrelsen. 

For personer, der har søgt om ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, samt deres familiemedlemmer, er fristen fortsat 4 uger.

Har du en booket tid, som du ikke længere har brug for, skal du afbestille den, så tiden kan komme andre til gavn.

Afbestil tid online

Ansvarlig myndighed

Kontakt os