Publiceret 20-04-2026

Nye digitale pasansøgninger

Udlændingestyrelsen har lanceret to nye digitale løsninger til ansøgning om pas til udlændinge i Danmark. Løsningerne skal bruges, hvis du vil ansøge om et nyt pas eller forlænge gyldigheden af dit nuværende pas som udlænding i Danmark.

De to nye ansøgningsløsninger omfatter én løsning til voksne og én til børn under 18 år.

Sådan ansøger du

Du finder de digitale ansøgningsløsninger på nyidanmark.dk på siderne:

Under fanen ”Sådan ansøger du” skal du vælge, om ansøgningen gælder en voksen eller et barn under 18 år.

Hvis ansøgningen gælder et barn

Hvis ansøgeren er et barn under 18 år, skal en forældremyndighedsindehaver indgive ansøgningen på barnets vegne.

Hvis barnet har to forældremyndighedsindehavere, skal den anden forælder som udgangspunkt give samtykke. Hvis den anden forælder bor i Danmark og er tilmeldt Digital Post, skal vedkommende give sit samtykke digitalt som en del af den digitale ansøgning.

Betaling og personligt fremmøde

Hvis du ansøger om et nyt pas, skal du betale et gebyr. Du skal fremover betale gebyret online på nyidanmark.dk, før du indgiver ansøgningen. Du betaler gebyret undervejs i den digitale ansøgning. Når du har indgivet din digitale ansøgning, skal du møde personligt op i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Her skal du:

  • have taget pasfoto
  • afgive underskrift
  • afgive fingeraftryk.

Børn under 12 år skal ikke afgive fingeraftryk.

Du skal ikke selv medbringe pasfoto. Det gælder også, selvom du tidligere er blevet vejledt om at medbringe et pasfoto. Husk at medbringe kvittering for, at du har indgivet din ansøgning digitalt.

Forlængelse af pas

I visse tilfælde kan du få forlænget gyldigheden af dit nuværende pas. Det er gratis at få forlænget gyldigheden af et pas, og du skal ikke møde personligt op i Udlændingestyrelsens Borgerservice.

Dokumentation

Når du udfylder den digitale ansøgning, får du vejledning om, hvilken dokumentation du skal vedhæfte. Du skal vedhæfte dokumentationen undervejs i ansøgningen. Vi anbefaler, at du har dokumentationen klar, før du går i gang.

Læs mere om, hvordan du ansøger om pas

Læs mere om, hvordan du ansøger om forlænget gyldighed af pas

Ansvarlig myndighed

Kontakt os