Publiceret 19-12-2025

Tilfredsheden med SIRIs Borgercentre er høj

I uge 45 2025 gennemførte SIRI en brugerundersøgelse i SIRIs Borgercentre i hele landet. Tilfredsheden blandt de brugere, der svarede på spørgeskemaet, er generelt meget høj.

97 procent er tilfredse

Brugerne blev overordnet spurgt ind til, om de var tilfredse med betjeningen. I alt deltog 846 personer ud af 2.068 besøgende i den periode, undersøgelsen blev foretaget (en svarprocent på 40 procent). Undersøgelsen blev foretaget i Borgercentrene i Valby, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og Rønne, samt i SIRIs skranke i International Citizen Service (ICS) i København. 726 ud af de 846 personer var meget tilfredse og 73 var tilfredse, 3 var utilfredse og 9 var meget utilfredse.

Det svarer til, at 97 procent af brugerne, der besvarede spørgeskemaet, var meget tilfredse eller tilfredse med betjeningen. Undersøgelsen indikerer dermed, at tilfredsheden med betjeningen i borgercentrene generelt er høj.

Hvad laver Borgercentrene?

SIRIs borgercentre behandler ansøgninger om EU-ophold til udlændinge. Borgercentrene optager desuden biometri og laver ID-tjek for en række ansøgere fra lande uden for EU.

Som borger skal man bestille tid i et borgercenter, når man skal ansøge om EU-ophold eller indgive en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingeloven. Man skal også bestille tid, når man skal have optaget biometri eller ansøge om en tilbagerejsetilladelse.

Det er ikke muligt at bestille tid til personlig vejledning om reglerne for ophold hos SIRI. Ved behov for vejledning, skal man i stedet for ringe til SIRI.

Læs mere om, hvordan du ringer til SIRI

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI