Publiceret 06-02-2023

Hjælp SIRI med at skrive bedre breve til jer

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) inviterer virksomheder og relocationsbureauer mv. til at drøfte, hvordan vi kan styrke kommunikationen mellem SIRI og de professionelle brugere.

SIRI arbejder på at blive bedre til at kommunikere klart og forståeligt, når vi sender breve ud i forbindelse med behandling af sager på erhvervsområdet. Derfor inviterer vi repræsentanter fra virksomheder og relocationbureauer mv. ind til to møder i foråret 2023.

Fokus på møderne vil være de breve, vi sender ud i forbindelse med behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelser på Fast Track- og Beløbsordningen. Helt konkret vil vi kigge på partshøringer og tilladelser. Formålet er, at vi i SIRI bliver klogere på, hvordan I læser, forstår og videreformidler budskaberne fra brevet.

Om møderne

På første møde kigger vi konkret på tilladelser og partshøringer. Andet møde er et opfølgende møde, hvor I får mulighed for at give yderligere feedback, og SIRI kan besvare eventuelle spørgsmål. I vil efterfølgende få at vide, hvordan vi bruger jeres feedback til at forbedre vores kommunikation.  

  • 1. møde: den 15. marts (2 timers varighed)
  • 2. møde: den 22. marts (1 times varighed)
  • Placering: SIRI i Valby, Carl Jacobsens Vej 39, 2500

Skriv dig op ved at sende en mail

SIRI opfordrer alle virksomheder og relocationbureauer mv. der har input til at deltage. Det har ingen betydning, om du har meget eller lidt erfaring med at bruge vores ordninger. Du skriver dig op ved at sende en mail til erhvervsforum@siri.dk, hvor du tilkendegiver din interesse i at deltage i møderne. 

Der er et begrænset antal pladser til møderne. Vi kan derfor ikke love, at alle kan deltage dette forår. 

Fristen for at skrive dig op er senest mandag den 20. februar 2023

Mere information følger 

Efter fristen får deltagerne besked. Man får også besked, hvis man ikke kommer med i denne omgang.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI