Publiceret 08-02-2022

Længere opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre/driftsledere inden for landbruget

SIRI vil fra nu af kunne give opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre og driftsleder i op til 4 år ad gangen, frem for som i dag kun hhv. 1, 2 og 3 år ad gangen. Ændringen skyldes en ændringsbekendtgørelse, der er trådt i kraft i dag den 8. februar 2022.

Ændringen gælder både for verserende og nye sager, samt førstegangs- og forlængelsesansøgninger. Hvis ansættelsesforholdet/kontrakten tillader det (dvs. ved fx en tidubegrænset kontrakt), vil vi derfor fra i dag give opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre eller driftsledere med en varighed på op til 4 år. Vær dog opmærksom på, at der fortsat er krav om, at passet skal være gyldigt i hele opholdsperioden. En opholdstilladelse kan således kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Du kan se ændringsbekendtgørelsen her (åbner i et nyt vindue)                                                                                         

Du kan læse mere om ordningen for fodermestre og driftsledere her

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI