Publiceret 27-01-2022

Ansøg online om at opholdstilladelse ikke skal bortfalde

En ny digital ansøgningsløsning gør det muligt at søge online om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

Den nye ansøgningsløsning fra Udlændingestyrelsen kan benyttes fra i dag den 27. januar 2022. Løsningen hedder BF2/US online og kan bruges til at søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses som bortfaldet, selvom du: 

  • har opholdt dig uden for Danmark i en længere periode,
  • har opgivet din bopæl i Danmark, eller
  • af anden grund har været frameldt CPR (Det Centrale Personregister).

Den nye løsning tilgås via ’Din situation ændrer sig’ her på nyidanmark.dk.

BF2/US online kan bruges af ansøgere, der har fået deres opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen. Ansøgere, der har fået opholdstilladelse af SIRI, skal bruges SIRI’s digitale løsning. 

BF2/US online tilpasser sig automatisk brugerens aktuelle situation undervejs i ansøgningsforløbet. På den måde gør BF2/US online ansøgningsprocessen nemmere for brugeren, og samtidig bidrager BF2/US online til at sikre, at brugeren får indsendt alle relevante og nødvendige oplysninger. 

BF2/US online indeholder en detaljeret vejledning til, hvordan man udfylder og indgiver den digitale ansøgning, og kan bruges uanset, om ansøgeren fortsat har et NemID/MitID. 

Alternativ til papirskemaer

BF2/US online er et alternativ til det papirbaserede skema BF2/US, som fortsat også er tilgængeligt på ansøgningssiden.  

 

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os