Publiceret 10-01-2020

Online ansøgningsskemaer og Min Side kan ikke benyttes den 17.-23. januar 2020

Det vil ikke være muligt at benytte Udlændingestyrelsens og SIRIs online ansøgningsskemaer og Min Side på nyidanmark.dk i perioden fra fredag den 17. januar kl. 12 til torsdag den 23. januar 2020 kl. 14.

Det vil heller ikke være muligt at benytte Udlændingestyrelsens online skemaer til visuminvitationer i en kortere periode fra mandag den 20. januar kl. 8 til torsdag den 23. januar 2020 kl. 14.

Nedlukningen af online skemaerne og Min Side skyldes, at Udlændinge- og Integrationsministeriets centrale sagsbehandlingssystem skal udskiftes.

De skemaer, som findes i papirbaserede udgaver, vil ikke blive påvirket og kan benyttes i perioden. Men vær opmærksom på, at Borgerservice i Udlændingestyrelsen og SIRIs borgercenter i København samt SIRIs afdelinger i Odense, Aalborg, Aarhus og Aabenraa holder lukket den 20.-22. januar 2020 

Der vil efterfølgende blive taget særligt hensyn til ansøgere, som på grund af nedlukningen af online skemaerne ikke kan overholde en eventuel tidsfrist for at indgive deres ansøgning.

Udlændingestyrelsen og SIRI beklager de gener, som nedlukningen af online skemaerne måtte medføre for vores brugere.