Publiceret 28-08-2019
Genoptagelse af sager, hvor der er givet afslag på ægtefællesammenføring til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere med henvisning til tilknytningskravet
På baggrund af EU-domstolens dom den 10. juli 2019 vedrørende tilknytningskravet er der mulighed for genoptagelse af sager, hvor der er givet afslag på ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som beskrevet i nyheden på nyidanmark.dk fra 26. august 2019.
Hvilke sager genoptages?
Tilknytningskravet blev indført med virkning for ansøgninger indgivet fra og med den 3. juni 2000. Ansøgere, der efter denne dato har fået afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til tilknytningskravet og hvor den herboende ægtefælle eller samlever var økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, kan få deres sag genoptaget og vurderet på ny.
Udlændingestyrelsen kontakter ansøgere, hvor ansøgningen er indgivet fra og med 1. januar 2011, da styrelsen kan identificere disse sager.
Udlændingestyrelsen tager ikke selv kontakt til ansøgere i sager, hvor ansøgningen er indgivet før 1. januar 2011, da styrelsen ikke umiddelbart kan identificere disse sager. Disse personer skal selv kontakte styrelsen og anmode om genoptagelse. Ved anmodning om genoptagelse bør ansøgningsskemaet GE3 anvendes. Skemaet kan hentes her:
GE3 i Word-format
GE3 i pdf-format
Hvordan behandles sagerne?
Når sagerne bliver genoptaget, vil Udlændingestyrelsen vurdere, om betingelserne for at blive familiesammenført er opfyldt. Det vil som udgangspunkt være de regler, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige afgørelse i sagen, som er relevante. Det vil også i et vist omfang være ansøgerens og den herboendes situation på det oprindelige afgørelsestidspunkt, der er relevant.
Der stilles dog også betingelser, som løbende skal være opfyldt, og her vurderes parrets situation både på det oprindelige afgørelsestidspunkt, og på tidspunktet hvor genoptagelsessagen bliver afgjort. De løbende betingelser er fx kravet om, at ægteskabet eller samlivsforholdet består, boligkravet og kravet om, at den herboende er selvforsøgende.
Læs mere om EU-domstolens dom og dommens konsekvenser i nyheden fra 26. august 2019
