Publiceret 20-03-2015
Udvidelse af rejsebureauordningerne på visumområdet i Kina og Indien
Justitsministeriet udvider rejsebureauordningerne i Kina og Indien på en række punkter.
Ændringerne følger op på anbefalingerne fra en arbejdsgruppe nedsat af regeringen, som har set på mulighederne for at forbedre de danske visumregler. Arbejdsgruppen, der bestod af deltagere fra flere ministerier samt repræsentanter for erhvervslivet og turistindustrien, afgav sin rapport med anbefalinger i juni 2013. Rapporten kan læses her
Der gennemføres følgende ændringer af rejsebureauordningerne:
- Der indføres turistordninger for andre aktører end rejsebureauer som supplement til de eksisterende ordninger, således at de akkrediterede rejsebureauer i udlandet både kan vælge at samarbejde med rejsebureauer og andre aktører i Danmark. Læs mere om turistordninger
- Definitionen af ”andre aktører” ændres, så der ud over hoteller, hotelkæder og feriehusudlejningskæder fremover også kan ske akkreditering af store feriecentre, feriecenterkæder og lignende aktører i Danmark.
- Der fastsættes intet loft for, hvor mange andre aktører end rejsebureauer, der kan akkrediteres under de nye ordninger.