Publiceret 06-01-2016

Foreslåede nye regler om permanent ophold vil få virkning fra 10. december 2015

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har den 10. december 2015 fremsat et lovforslag om bl.a. ændring af reglerne om permanent opholdstilladelse. (lovforslag nr. L 87).

Kravene for at opnå permanent opholdstilladelse foreslås skærpet. Bl.a. foreslås de særlige lempeligere regler for visse herboende flygtninge ophævet.

Hvis de foreslåede regler vedtages, vil de træde i kraft dagen efter lovens offentliggørelse og vil omfatte ansøgninger om permanent opholdstilladelse, der er indgivet fra og med den 10. december 2015.

Læs lovforslag nr. L 87 i sin fulde længde her. De foreslåede nye regler for permanent opholdstilladelse er beskrevet i afsnit 3 (side 14-23).