Publiceret 08-07-2026
Ny digital ansøgning til dig, der skal ansøge om familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne
I dag, den 8. juli 2026, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) lanceret en ny digital ansøgning, OD2A-C. Ansøgningen kan bruges til at ansøge om familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne. Det betyder, at du fremover kan udfylde og sende din ansøgning til SIRI direkte på nyidanmark.dk.
Hvad betyder det for dig som ansøger?
Du kan bruge ansøgningen til at søge om opholdsdokument som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger, der har brugt sin ret til fri bevægelighed og etableret et faktisk og reelt ophold i et andet EU-land.
Den nye digitale ansøgning ser anderledes ud end print selv-skemaet. Vi vejleder dig om, hvordan du kan udfylde den korrekt, på den relevante ansøgningsside her på nyidanmark.dk og i selve ansøgningen:
Ansøgningen giver dig også adgang til en platform, hvor du kan logge ind og få et overblik over dine igangværende og afsluttede ansøgninger i op til 30 dage.
Det er stadig muligt at indgive print selv-udgaven af skemaet.
Brug for hjælp?
Hvis du oplever tekniske problemer, kan du kontakte vores teknisk support