Publiceret 25-08-2025
Working Holiday-kvoterne for statsborgere i Chile og Argentina
Den 1. september 2025 begynder en ny kvoteperiode for Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina. VFS Santiago, Chile og VFS i Buenos Aires, Argentina åbner for tidsbestilling den 1. september 2025 fra kl. 9 lokal tid.
Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina er omfattet af en kvote på 150 opholdstilladelser årligt.
Et kvoteår løber fra marts til og med februar i det efterfølgende år.
SIRI kan fra marts til og med august (1. kvoteperiode) udstede opholdstilladelser svarende til halvdelen af den årlige kvote (op til 75) og fra september til og med februar (2. kvoteperiode) maksimalt udstede den resterende del af kvoten (op til 150). Tildelingen af tilladelser sker efter først til mølle-princippet.
Når kvoten (op til 150 opholdstilladelser) efter Working Holiday-ordningen til både chilenske og argentinske statsborgere er udnyttet, vil der ikke kunne udstedes flere opholdstilladelser før den 1. marts 2026, hvor næste kvoteår begynder.
Når der er udstedt 75 Working Holiday-opholdstilladelser til både chilenske og argentinske statsborgere, vil evt. resterende ansøgninger blive afvist og sagsbehandlingsgebyret til SIRI tilbagebetalt. Du skal som ansøger være opmærksom på, at et gebyr betalt til VFS eller repræsentationen i Chile ikke tilbagebetales, hvis din ansøgning afvises.
Læs mere om ansøgningsprocessen og betingelserne