Ring eller skriv til SIRI
Før du kontakter os, så læs, hvad du kan forvente, og find svarene på de oftest stillede spørgsmål.
Du vil blive mødt af en medarbejder, der kan tale dansk og engelsk.
Den person, du er i kontakt med, er ikke sagsbehandler på din sag og kender derfor ikke alle detaljer i sagen.
SIRI kan vejlede generelt om de forskellige ordninger for opholds- og arbejdstilladelse og deres betingelser. Vi kan ikke hjælpe dig med at vælge, hvilken ordning du skal søge efter. Du kan læse om de forskellige ordninger her på nyidanmark.dk.
Få hjælp til at:
-
finde information på vores hjemmeside, fx den rigtige ansøgningsside, regler og rettigheder for de forskellige ordninger.
-
besvare generelle spørgsmål om en ordning, før du søger.
-
forstå, hvad der står i din afgørelse eller i andre breve, du har modtaget fra os.
-
få vejledning om dine muligheder for at klage.
Vi kan ikke:
-
oplyse, hvornår du præcist får svar i din sag.
-
svare på, om du kan få en tilladelse, før vi har færdigbehandlet sagen.
-
vurdere, hvilken ordning du skal søge efter.
-
få din sag behandlet hurtigere.
-
sætte dig i kontakt med sagsbehandleren på din sag.
-
vurdere om du kan få tilladelse, hvis du søger igen efter et afslag.
Oftest stillede spørgsmål
Vi ved, at du gerne vil have svar hurtigt. SIRI kan ikke give en status på din ansøgning, eller fortælle dig, hvornår du modtager en afgørelse.
SIRI eller ambassaden kontakter dig, hvis vi mangler oplysninger fra dig, eller når der er truffet en afgørelse i din sag.
Find SIRIs generelle sagsbehandlingstider
Behandlingstiden kan variere
Behandlingstiden er forskellig fra sag til sag – den afhænger af forholdene i din sag.
Se de aktuelle, vejledende sagsbehandlingstider på den ansøgningsside, der passer til din sag.
Uden fuldmagt
SIRI må kun give dig oplysninger om en anden persons sag, hvis du har sendt os en fuldmagt. Det gælder også, selvom det er dit familiemedlem eller din ven.
Med fuldmagt
Du kan kontakte SIRI på vegne af ansøger, fordi du bliver partsrepræsentant i sagen. Det betyder, at du får alt om sagen oplyst til dig.
Du ringer sammen med ansøgeren
I kan give en mundtlig fuldmagt over telefonen, hvis både du og ansøger er med i opkaldet til SIRI.
Ansøgeren skal selv kunne forstå og svare på vores spørgsmål.
Hvis du har fået en kvittering på skærmen, efter du har sendt os noget via nyidanmark.dk, så har vi modtaget det. Det gælder, hvad enten du har sendt os en ansøgning, et spørgsmål, dokumentation eller andet.
Du får også en kvittering på den mailadresse, du har oplyst. Hvis du har et CPR-nummer og kan modtage Digital Post, så kan du i stedet have fået din kvittering, hvor du modtager Digital Post.
Har du ikke fået en kvittering?
Hvis du ikke har set en kvittering på din skærm eller har modtaget en på anden vis, så anbefaler vi, at du indsender igen.
Jeg har ikke modtaget mit opholdskort
Du skal registrere din adresse hos kommunen for at få dit opholdskort. Der kan gå op til 8 uger, fra du registrerer din adresse, til du modtager dit opholdskort.
Under 8 uger siden registrering
Kontakt først SIRI, når der er gået 8 uger, siden du har registreret din adresse hos kommunen. Først da kan vi hjælpe dig med at undersøge sagen.
Mere end 8 uger siden registrering
Ring til SIRI. Så undersøger vi, hvorfor du ikke har modtaget dit kort, og vi hjælper dig videre.
Hvis du har mistet dit gamle opholdskort, eller der er sket ændringer i din personlige data, så skal du ansøge om et nyt opholdskort.
I Danmark
Book hurtigst muligt en tid til at få optaget biometri. Skriv bagefter til SIRI og oplys den dato, du har booket tid.
Hvis du ikke giver besked, kan SIRI afvise din sag.
I udlandet
Kontakt Udenrigsministeriet, hvis du ikke kan få en tid til biometri på ambassaden. De kan vejlede dig om, hvor du kan få optaget biometri på en alternativ ambassade eller et VFS-center.
Kontakt Udenrigsministeriet på um.dk (åbner i nyt vindue)
Når du har fået en tid til at få optaget biometri, skal du skrive til SIRI og oplyse den dato, du har fået tid.
Hvis du ikke giver besked, kan SIRI afvise din sag.
SIRI kan ikke oplyse, hvornår vi træffer afgørelse i din sag om tilbagebetaling af gebyr. Det afhænger af den konkrete sag.
Hvis du har ret til at få gebyret tilbagebetalt, vil tilbagebetalingen blive gennemført efter, at der er truffet afgørelse i din sag. Der kan gå nogen tid mellem afgørelsen og udbetalingen. Vi kan desværre ikke oplyse, hvornår tilbagebetalingen vil finde sted.
Læs vores vejledning om, i hvilke tilfælde du kan få gebyr betalt tilbage, og hvordan du søger om tilbagebetaling:
SIRIs medarbejdere kan ikke hjælpe med på forhånd at vurdere, om du kan få opholdstilladelse i Danmark. Vi kan heller ikke fortælle dig, hvilken opholdsordning du skal søge efter. Følg i stedet nedenstående vejledning og orientér dig på vores hjemmeside.
Sæt dig ind i ordningerne
Du skal opfylde betingelserne for ophold for at kunne bo, arbejde eller studere i Danmark.
Læs om de forskellige opholdsordninger på nyidanmark.dk. Det kan spare dig tid, at du sætter dig godt ind i reglerne, før du ansøger.
Du er tredjelandsstatsborger
Læs om ophold for udlændinge i Danmark
Ring eventuelt til SIRI for vejledning, inden du sender din ansøgning.
Du er EU-borger
Hvis du er EU-borger, skal du søge efter EU-reglerne.
Du skal udfylde en OD1-ansøgning.
Læs om ophold som nordisk, EU-, EØS- eller schweizisk statsborger
Før du betaler gebyr
Vent med at betale gebyr, til du er helt sikker på, hvilken ordning du vil søge efter.
Hvis du ikke opfylder betingelserne
Hvis du ikke opfylder betingelserne for nogen af SIRIs opholdsordninger, kan du læse, om du opfylder reglerne for visum eller visumfrit ophold.
Læs også vores oftest stillede spørgsmål til teknisk support
Kontakt SIRI, hvis du ikke har fundet svaret på dit spørgsmål.
Skriftlige henvendelser har typisk længere svartid end telefoniske henvendelser.