Hvis du har spørgsmål til SIRI eller gerne vil sende os dokumenter, fx i forbindelse med en ansøgning, er det nemmest at sende det til os elektronisk.

Det sikreste er at benytte vores kontaktformular her på nyidanmark.dk. Bruger du den, kommunikerer du sikkert med SIRI - når du trykker på send-knappen svarer det til at aflevere et brev til os i hånden.

Du kan også benytte Digital Post, hvis du vil sende os fortrolige eller personfølsomme oplysninger på en sikker måde. Det kræver dog, at du har NEM-id.

Hvis du logger ind på enten borger.dk (som borger), virk.dk (som virksomhed) eller e-boks.dk (både borgere og virksomheder) og vælger Digital Post, kan du fremsøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når du skal vælge modtager.

Gå til borger.dk

Gå til virk.dk

Gå til e-boks.dk