Det er bopælskommunens forpligtelse at indberette afgørelser om repatrieringsydelse efter repatrieringsloven til Udlændingestyrelsen, jf. repatrieringslovens § 11.

Bopælskommunen skal både indberette afgørelser om udbetaling af repatrieringsydelse og afgørelser om afslag på udbetaling af repatrieringsydelse. 

Indberetningen sendes til Dansk Flygtningehjælp sammen med underskrevet frafaldserklæring, borgers opholdskort og evt. danskudstedt konventions- eller fremmedpas. 

Udlændingestyrelsen opdaterer efter indberetningen afgørelserne i Udlændinge Informations Portalen (UIP), så kommunerne kan se i UIP, hvorvidt en borger har fået udbetalt ydelser i forbindelse med repatriering, der skal tilbagebetales, hvis den pågældende borger fortryder sin repatriering.

Skemaet til indberetning af afgørelse om repatrieringsydelser findes i KL’s blanketoversigt