Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
3 måneder

Herudover er der en leveringstid på ca.
14 dage

Hvem kan få forlænget gyldigheden af sit pas?

Du kan i visse tilfælde få forlænget gyldigheden af dit pas, når du har et konventions- eller fremmedpas, som er ved at udløbe.

Du skal ikke betale gebyr for at ansøge om forlængelse af pas.

Hvor meget kan gyldigheden forlænges med?

Hvor meget gyldigheden af dit pas kan forlænges med, afhænger af din alder.

  • Hvis du er under 2 år, kan gyldigheden forlænges i op til 2 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.
  • Hvis du er mellem 2-18 år, kan gyldigheden forlænges i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.
  • Hvis du er over 18 år, kan gyldigheden forlænges i op til 10 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.

Passet kan dog højst være gyldigt i 6 måneder længere end din opholdstilladelse.


Skolerejser uden pas

Børn, der har opholdstilladelse i Danmark, og som skal på en skolerejse til et andet EU-land, vil normalt kunne rejse uden at have et gyldigt pas, hvis de er opført på en skolerejseliste.

Læs mere om skolerejselister

Afsæt gerne

15-20 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du som er ansøger skal udfylde ansøgningen

Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.

Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital PA1-2 ansøgning

 

Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning PA1-2 online, når du ansøger om at forlænget gyldighed af dit konventions- eller fremmedpas, medmindre du er undtaget fra dette krav. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening

Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger

 

Når du har indgivet din ansøgning, skal du sende os det pas, som du ønsker at få forlænget gyldigheden af. Du kan sende det med post til Udlændingestyrelsen på adressen:

Udlændingestyrelsen
Farimagsvej 51A
4700 Næstved

Du behøver ikke vedlægge et brev, når du sender passet til os. Ud fra oplysningerne i dit pas, kan vi finde frem til din sag. 

Du har også mulighed for at aflevere dit pas i Udlændingestyrelsens postkasse i Næstved.

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os