Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
6.055 kr.

Hvem kan få forlænget sin certificering?

En virksomhed kan ansøge om at få sin certificering forlænget, hvis den stadig lever op til betingelserne for at blive certificeret. Det er en betingelse, at virksomheden allerede er certificeret. 

Det er vigtigt, at virksomheden ansøger om forlængelse inden den nuværende certificering udløber, hvis virksomheden stadig ønsker at være certificeret. 

Hvis virksomheden ikke ansøger om forlængelse af certificeringen, kan virksomhedens medarbejdere ikke længere ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter fast-track ordningen. Nye medarbejdere skal i stedet ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger. 

Virksomhedens medarbejdere, der allerede har en tilladelse efter fast-track ordningen, vil heller ikke kunne ansøge om en forlængelse, men skal i stedet ansøge om en ny tilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger.

En oversigt over erhvervsordningerne kan ses her.

Virksomheden kan tidligst ansøge om forlængelse af certificeringen 3 måneder før den udløber.

Hvad er betingelserne for forlængelse af certificeringen?

Virksomheden skal opfylde nogle bestemte betingelser for at certificeringen kan blive forlænget.

Ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

Det betyder fx, at både løn, arbejdstid, ferieforhold og opsigelsesvarsler skal være almindelige.

Er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, skal den erklære, at den opfylder dette krav.

Der skal på tidspunktet for forlængelse af certificeringen være mindst 10 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i den danske virksomhed. Vikarer og deltidsansatte kan ikke indgå i opgørelsen af de 10 fuldtidsansatte. Beregningen af, om virksomheden har 10 fuldtidsansatte sker derfor ikke kun på baggrund af oplysninger om årsværk, da årsværk også omfatter vikarer og deltidsansatte.

Virksomheden må ikke på tidspunktet for forlængelsen af certificeringen være ramt af en lovlig arbejdskonflikt.

Virksomheden må på tidspunktet for certificeringen ikke have strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet.

Virksomheden må, på tidspunktet for forlængelse af certificeringen, ikke inden for det sidste år være straffet efter udlændingeloven mere end to gange eller med bøde på mindst kr. 60.000 (virksomheder som beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte) henholdsvis på mindst kr. 100.000 (virksomheder som beskæftiger mindst 250 fuldtidsansatte).

Der kan dog ses bort fra dette hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder og virksomheden ikke tidligere er straffet efter udlændingeloven.

Du kan læse mere om ulovligt arbejde, og hvordan det kan undgås her.

Kontrol

SIRI kontrollerer løbende, om certificerede virksomheder efterlever betingelserne for certificeringen - herunder betingelserne om mindst 10 fuldtidsansatte, ingen alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, og ej straffet efter udlændingeloven. 

Kontrollen bliver bl.a. udført via stikprøvekontroller. 

Desuden indgår kontrol af opholdstilladelser efter fast-track ordningen i vores almindelige kontrol af, om betingelserne for opholdstilladelser med henblik på arbejde overholdes af både udlænding og virksomhed.

Hvis en eller flere af betingelserne på et tidspunkt ikke er opfyldt, har en certificeret virksomhed pligt til at orientere SIRI. Vi vil så vurdere, om det skal føre til inddragelse af certificeringen.

Hvis virksomheden efter certificering straffes med bøde på mindst kr. 60.000 (virksomheder som beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte) henholdsvis på mindst kr. 100.000 (virksomheder som beskæftiger mindst 250 fuldtidsansatte), eller bliver straffet mere end to gange inden for det seneste år, vil det altid føre til inddragelse af certificeringen, og virksomheden vil få en karensperiode på 1 år, hvor den ikke kan blive certificeret.

Der kan dog ses bort fra dette hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder og virksomheden ikke tidligere er straffet efter udlændingeloven.

Certificeringsperiode 

Certificeringen kan forlænges i 4 år ad gangen, hvis virksomheden fortsat opfylder betingelserne.

Kan en certificering inddrages?

Hvis virksomheden ikke overholder betingelserne for certificering, kan den blive inddraget. 

Den certificerede virksomhed har pligt til at orientere SIRI, hvis en eller flere af betingelserne på et tidspunkt ikke er opfyldt. Vi vil så vurdere, om certificeringen skal inddrages.

Hvis en certificering inddrages, vil virksomhedens navn blive fjernet fra listen over certificerede virksomheder.

SIRI giver samtidig med inddragelsen virksomheden en karensperiode på 1 år, hvor virksomheden ikke kan blive certificeret.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om forlængelse af certificering af en virksomhed behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Før du indgiver en ansøgning, skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale et gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det kan du gøre på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema.

Hvis du har givet en tredjepart fuldmagt til at varetage ansøgningen, skal fuldmagten vedlægges ansøgningen.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte jer eller jeres eventuelle fuldmagtshaver.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for forlængelse af virksomhedens certificering, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge nedenstående tjekliste.

Vedlægger du dokumentation, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse på enten dansk eller engelsk

Du skal vedlægge

Hvis der er mellem 10 og 20 medarbejdere i virksomheden, skal du også vedlægge:

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

 Virksomheden udfylder ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her. 

FT1/2

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.

Log ind og se dine ansøgninger

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id
  • Betalt gebyr
  • Indgivet ansøgningen

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil I modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte jer.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Også relevant for dig