Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for forlængelse af pas er
10 måneder

+ en leveringstid på ca.
14 dage

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for nyt pas er
5 måneder

+ en produktions- og leveringstid på ca.
3 uger

Hvem kan få forlænget gyldigheden af sit pas?

Du kan i visse tilfælde få forlænget gyldigheden af dit pas, når du har et konventions- eller fremmedpas, som er ved at udløbe.

Du skal ikke betale gebyr for at ansøge om forlængelse af pas.

Hvor meget kan gyldigheden forlænges med?

Hvor meget gyldigheden af dit pas kan forlænges med, afhænger af din alder, da passet blev udstedt.

  • Hvis du var under 2 år, kan gyldigheden forlænges i op til 2 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.
  • Hvis du var mellem 2-18 år, kan gyldigheden forlænges i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.
  • Hvis du var over 18 år, kan gyldigheden forlænges i op til 10 år fra det tidspunkt, hvor passet er udstedt.

Passet kan dog højst være gyldigt i 6 måneder længere end din opholdstilladelse.

Hvis dit pas ikke kan forlænges yderligere, kan du søge om nyt pas. Læs mere om ansøgninger om nyt pas

Børn der skal på skolerejser

Når børn med opholdstilladelse i Danmark skal på en skolerejse, skal de normalt have et gyldigt pas. Vi opfordrer derfor skoler til i god tid at sikre sig, at alle børn har et gyldigt pas.

Børn som ikke har et pas, og som ikke kan nå at skaffe et pas, kan komme med på skolerejser, hvis de står på en skolerejseliste, og hvis de skal rejse til et EU- eller Schengenland, som er omfattet af ordningen med skolerejselister.

Læs mere om skolerejselister

1

Du skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.

Du kan få brug for:

  • Samtykkeerklæring fra anden forældremyndighedsindehaver (kun hvis ansøgeren er under 18 år og forældremyndigheden er delt)
  • Dokumentation for ganske særlige omstændigheder (kun hvis ganske særlige omstændigheder gør, at du skal have forlænget et pas hurtigere end den normale sagsbehandlingstid) 

2

Afsæt gerne

15-20 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du som er ansøger skal udfylde ansøgningen

Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du skal vedhæfte.

Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital PA1-2v ansøgning

 

Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning PA1-2v online, når du ansøger om at forlænget gyldighed af dit konventions- eller fremmedpas, medmindre du er undtaget fra dette krav. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening

Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger

 

3

Afsæt gerne

15-20 minutter

til at udfylde ansøgningen

1-2 person(er)

Barnets forælder skal udfylde ansøgningen. Hvis forældremyndigheden er delt, skal barnets anden forælder også udfylde en samtykkeerklæring.

Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du skal vedhæfte.

Du, som er barnets forældremyndighedsindehaver, skal indgive ansøgningen på vegne af barnet. Hvis du deler forældremyndigheden med barnets anden forælder, skal denne forælder også udfylde en samtykkeerklæring. Du kan også udfylde ansøgningen på vegne af barnet som værge eller lign.

Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital PA1-2b ansøgning

 

Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning PA1-2b online, når du ansøger om at forlænget gyldighed af barnets konventions- eller fremmedpas, medmindre du er undtaget fra dette krav. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening

Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger

 

4

Når du har indgivet din ansøgning, skal du sende os det pas, som du ønsker at få forlænget gyldigheden af. Du kan sende det med post til Udlændingestyrelsen på adressen:

Udlændingestyrelsen
Farimagsvej 51A
4700 Næstved

Du behøver ikke vedlægge et brev, når du sender passet til os. Ud fra oplysningerne i dit pas, kan vi finde frem til din sag. 

Hvis vi ikke modtager dit pas

Hvis du ikke sender dit pas til os, kan vi ikke forlænge gyldigheden af dit pas, og vi vil lukke din sag.

Hvis vi lukker din sag, fordi vi ikke har modtaget dit pas, kan du indgive en ny ansøgning, hvis du fortsat ønsker at få forlænget gyldigheden af dit pas. 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os