Ansøg om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til religiøs forkynder
Du vil ansøge om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder, missionær, nonne, munk mv.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er:
6 måneder
Gebyret er:
11.975 kr.
Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder, missionær mv.
Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.
Du skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd. Det er forskelligt, hvilken dokumentation du skal vedhæfte, alt efter om du er den religiøse forkynders ægtefælle/samlever eller barn.
Hvis du er ægtefælle/samlever, kan du få brug for:
Hvis du er barn, kan du få brug for:
Afsæt gerne
20-30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du, som er ansøger, skal udfylde ansøgningen
Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder det, og hvilken dokumentation du skal vedlægge. Hvis du er et barn, der er under 16 år, skal din forældremyndighedsindehaver underskrive ansøgningen.
Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.
Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger
Vi opfordrer til, at du bruger den digitale ansøgningsløsning. Den tilpasses undervejs på baggrund af jeres svar, og ansøgningen bliver automatisk sendt til Udlændingestyrelsen, når I har udfyldt den.
Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Hent print-selv skema RF2 (word)
Hent print-selv skema RF2 (pdf)
Det er normalt et krav, at du har et gyldigt pas. Det er derfor obligatorisk at indtaste pasoplysninger i RF2 online. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller anden rejselegitimation, men alligevel ønsker at søge, kan du benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Du kan også i online ansøgningsskemaet indtaste vilkårlige tegn under pasoplysninger (fx pasnummer 111) og oplyse dette under bemærkninger til sidst i ansøgningen.
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor.
Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen.
Udlændingestyrelsen anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx flere pasfotos eller kopier af ansøgningen.
Du ansøger fra Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum, eller
- allerede har opholdstilladelse i Danmark.
Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid
Ansøgningen kan også sendes til Udlændingestyrelsen.
Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri. Biometrien skal bruges for, at du kan få et opholdskort, hvis du får opholdstilladelse.
Hvis du er under 18 år, og skal bo hos din forælder i Danmark, behøver du ikke noget opholdskort. Hvis du ikke ønsker et opholdskort, behøver du derfor heller ikke at få taget fingeraftryk og ansigtsfoto.