Au pair i Grønland
Du vil være au pair hos en værtsfamilie i Grønland.
Sagsbehandlingstiden tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandlingen
Intet gebyr
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge
Afsæt gerne
40 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
3 personer
Du og din værtsfamilie skal udfylde ansøgningsskemaet. Begge værtsfamiliens voksne skal underskrive
På dette trin har du og din værtsfamilie adgang til de relevante ansøgningsskemaer. Du skal bruge print-selv skemaet.
Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Filippinske statsborgere, som skal udrejse af filippinerne for at tage ophold som au pair i Danmark, skal have en udrejsetilladelse fra de filippinske myndigheder - en såkaldt ”Red Ribbon”.
Du og din værtsfamilie skal være opmærksomme på, at de filippinske myndigheder ikke godtager ansøgninger udfyldt på dansk, når du ansøger om Red Ribbon. SIRI anbefaler derfor, at du og din værtsfamilie udfylder den engelske version af ansøgningsskemaet AU1.
Print-selv ansøgning
I print-selv skemaet AU1 skal din værtsfamilie udfylde del 2 og 3 af skemaet. Når din værtsfamilie er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1 og underskrive au pair kontrakten. Du skal derefter indgive hele ansøgningsskemaet – læs hvordan på næste trin.
Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan man udfylde på skærmen, inden det printes.
Ansøgningsskemaet i pdf-format skal printes og derefter udfyldes i hånden.
Download skemaet i dansk udgave
Hent print-selv skema AU1 i word format (dansk version)
Hent print-selv skema AU1 i pdf format (dansk version)
Download skemaet i engelsk udgave
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.
I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har et gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum eller
- allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.
Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger
Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her
Du kan også sende ansøgningen til SIRI.
Du ansøger i Grønland
Som udgangspunkt kan man ikke indgive en ansøgning i Grønland, uden en forudgående opholdstilladelse.
Hvis ganske særlige grunde taler for det og du har lovligt ophold, vil en førstegangsansøgning kunne indgives til politiet i Grønland.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din værtsfamilie.
Du vil få dit opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.
Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.