Hvem kan få opholdstilladelse?

Du kan, hvis visse betingelser er opfyldt, få opholdstilladelse efter særlovens § 1, hvis du opholder dig i Danmark, og du enten er ukrainsk statsborger eller er anerkendt som flygtning i Ukraine.

Du kan også få opholdstilladelse, hvis du er et nært familiemedlem til en person, der har fået opholdstilladelse efter særloven og du opfylder betingelserne. Læs mere om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en person, der har ophold efter særlovens § 1

Hvad er betingelserne?

Du kan få en midlertidig opholdstilladelse efter særlovens § 1, hvis du:

  • er ukrainsk statsborger og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor du på tidspunktet for udrejsen havde bopæl,
  • den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller
  • er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt dig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Du skal opholde dig i Danmark for at kunne søge om opholdstilladelse efter § 1. 

Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelser om opholdstilladelse efter særloven.

Hvis du har statsborgerskab i et andet land end Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land end Ukraine, kan din ansøgning om opholdstilladelse i Danmark afvises. Hvis du er flygtning i Ukraine kan din ansøgning dog kun afvises, hvis du har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine og dit hjemland.

Hvis du har en ægtefælle/samlever, et barn over 18 år eller et andet nært familiemedlem, som også opholder sig i Danmark, og som også enten er ukrainsk statsborger eller anerkendt som flygtning i Ukraine, kan de også få opholdstilladelse efter § 1.

Hvis du har et nært familiemedlem, som ikke selv er ukrainsk statsborger eller anerkendt som flygtning, kan han/hun få opholdstilladelse efter § 2. Det samme gælder for familiemedlemmer, der ikke opholder sig i Danmark. Læs mere om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en person, der har ophold efter særloven 

 

Hvornår skal du have været i Ukraine for at kunne få opholdstilladelse?

Hvis du har været i Danmark den 24. februar 2022, så er betingelsen om at opholde sig her i landet den dato opfyldt, og du vil kunne få opholdstilladelse på den baggrund, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt.

Hvis du har opholdt dig et andet sted end Danmark og Ukraine, men er vendt tilbage til Ukraine og herefter er udrejst på et senere tidspunkt end den 24. februar 2022, vil du opfylde betingelsen om at være udrejst fra Ukraine den 24. februar 2022 eller senere, og du vil kunne få opholdstilladelse på den baggrund, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt.

Hvis du derimod ikke er vendt tilbage til Ukraine efter ophold et andet sted end i Danmark og dermed ikke opfylder betingelsen om at være udrejst fra Ukraine den 24. februar 2022 eller senere, vil du som udgangspunkt ikke kunne få opholdstilladelse efter § 1 i særloven.

Hvis du ikke opfylder betingelserne i § 1, er det muligt at få opholdstilladelse efter reglen i § 2 som medfølgende familie, hvis du har et nært familiemedlem i Danmark, der har opholdstilladelse efter § 1.

Hvad er dine vilkår, imens ansøgningen bliver behandlet?

Du kan læse mere om, hvilke vilkår og muligheder du har, mens din ansøgning bliver behandlet, på denne side: 

Du venter svar

Hvilken opholdstilladelse får du?

Du får en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, der er gældende til den 17. marts 2024. 

Du har ret til at arbejde i Danmark, når du har fået din opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Læs mere om, hvilken opholdstilaldelse du får

Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse som en person i Danmark, der er fordrevet fra Ukraine.

Du skal udfylde en ansøgning og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.

Du kan få brug for:

Afsæt gerne

20-30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du, der søger om opholdstilladelse, skal udfylde ansøgningen. Hvis du har børn under 18 år, der også ønsker at søge, kan du oplyse om det i din ansøgning. Du behøver ikke udfylde en ansøgning for hvert barn.

Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder det, og hvilken dokumentation du skal vedlægge.

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning. 

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital SL1 ansøgning

 

Vi opfordrer til, at du bruger den digitale ansøgningsløsning. Den tilpasses undervejs på baggrund af jeres svar, og ansøgningen bliver automatisk sendt til Udlændingestyrelsen, når I har udfyldt den.

Når du ansøger digitalt, får du med det samme en kvittering på skærmen og ved samtykke også på mail. Denne kvittering kan du bruge som dokumentation for, at du har søgt opholdstilladelse efter særloven.

Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema SL1 i Word-format

Hent print selv skema SL1 i pdf-format

Når du har indgivet en ansøgning, har du ret til at opholde dig i Danmark, mens sagen bliver behandlet.

Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger

Udlændingestyrelsen har lavet en videoguide på ukrainsk, der kan hjælpe dig igennem den digitale ansøgningsproces. Se videoen her: 

Når du har udfyldt din ansøgning, skal du bestille tid til at få foretaget identitetstjek og få optaget fingeraftryk og ansigtsfoto (biometri) i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du kan bestille tid på denne side 

Når du møder op i Udlændingestyrelsens Borgerservice, skal du medbringe kvitteringen for den digitale ansøgning og få optaget biometri. Hvis du har anvendt skemaet i papirversion, skal du medbringe det udfyldte papirskema, når du møder op i Borgerservice for at få optaget biometri.

Hvis du har børn, der søger sammen med dig, er det meget vigtigt, at børnene er med dig, når du møder op i Borgerservice, da der også skal foretages identitetstjek af børnene. Du skal derfor medbringe børnenes pas eller andre identitetspapirer. Du skal dog ikke bestille tid til børnene.

Hvis du har søgt om asyl i Danmark, og har fået et asylansøgerkort, eller hvis du er blevet registreret i Modtagercenter Sandholm og har fået et indkvarteringskort, skal du ikke have optaget biometri igen. Du skal derfor ikke bestille en tid i Borgerservice. Du kan nøjes med at indgive en digital ansøgning.

Hvis du har brug for at sende yderligere oplysninger eller dokumentation til Udlændingestyrelsen, efter du har indgivet din ansøgning, kan du bruge vores kontaktformular.

Du skal vælge emnet ’Fordreven fra Ukraine’, når du bruger kontaktformularen.

Gå til Udlændingestyrelsens kontaktformular

Ansvarlig myndighed

Kontakt os

Også relevant for dig