Som nordisk statsborger kan du rejse ind i Danmark uden pas. Du skal dog kunne identificere dig, hvis det er nødvendigt. Det kan være tilfældet, hvis du skal overnatte på et hotel, en campingplads eller lignende. Et kørekort eller et hævekort vil i så fald være tilstrækkeligt.

Kan familien følge med?

Er familiemedlemmerne selv nordiske statsborgere, skal de ikke søge om familiesammenføring. De kan indrejse og opholde sig i Danmark efter de regler, som gælder for nordiske statsborgere.

Er familiemedlemmerne ikke nordiske statsborgere, skal de enten ansøge om EU opholdsdokument eller opholdskort efter EU-reglerne.

Læs mere om reglerne for familiesammenføring efter EU retten her

Info Norden er Nordisk Ministerråds officielle informationstjeneste for privatpersoner og virksomheder i Norden. Siden henvender sig til alle borgere i de fem nordiske lande og er særligt relevant for studerende, arbejdssøgende, personer, der ønsker at flytte til et andet nordisk land, samt virksomheder, der opererer inden for Norden. Gå til Info Nordens hjemmeside