Familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne
Du er familiemedlem til en dansk statsborger, der har brugt sin ret til fri bevægelighed og etableret et faktisk og reelt ophold i et andet EU-land. Du har opholdt dig og udøvet familieliv med den danske statsborger i det andet EU-land. I ønsker nu at vende tilbage til Danmark. I det følgende bruger vi betegnelsen "EU-land" som samlet betegnelse for EU-/EØS-landene og Schweiz.
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Hvis der er brug for flere oplysninger, kan sagsbehandlingen tage op til
4 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
Din ansøgning indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
1
Sørg for at have alle dokumenter klar digitalt, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen.
Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis du ikke indsender den nødvendige dokumentation. Benyt tjeklisten herunder.
Dokumentation for længerevarende ophold i et andet EU-land kan begrænses til de sidste 6 måneder inden den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark.
Det skal være tydeligt, hvem den indsendte dokumentation omhandler. Navn, personnummer eller lignende skal fremgå af dokumentet. Dokumenter uden navn mv. indgår ikke i vores behandling af din sag.
Der kan være krav om, at du får oversat dine dokumenter, inden du sender din ansøgning.
Læs SIRIs krav til dokumentation
Du skal vedhæfte:
Eksempler på dokumentation for den danske statsborgers faktiske og reelle ophold i et andet EU-land:
Bolig:
Faste udgifter:
Fysisk ophold:
Dokumentation, hvis den danske statsborger ikke har haft ophold i et andet EU-land, men udøver økonomisk aktivitet i andre EU-lande.
Eksempler på dokumentation for den danske statsborgers opholdsgrundlag i et andet EU-land:
Arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende:
Person med tilstrækkelige midler (fx ved arbejde i Danmark):
Studerende:
Udstationeret:
Eksempler på dokumentation, der understøtter din familiemæssige tilknytning til den danske statsborger:
Eksempler på dokumentation for dit ophold i det andet EU-land sammen med den danske statsborger:
I listen ovenfor er der kun tale om eksempler på dokumentation. Eksemplerne er givet på baggrund af SIRIs erfaringer med, hvilke typer af dokumentation der bedst understøtter de relevante forhold og derfor kan forkorte sagsbehandlingstiden. Du skal ikke nødvendigvis indsende alle dokumenter, der er anført ovenfor. Du kan også indsende andre dokumenter og oplysninger end de nævnte eksempler.
2
Afsæt gerne
60 minutter
til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og den danske statsborger skal udfylde hver sin del af ansøgningsskemaet.
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD2A-C.
Skemaet indeholder en vejledning i, hvordan du skal udfylde det, og hvilken dokumentation, du skal vedhæfte.
Du kan bestille tid til at møde frem i SIRI via linket i den kvittering, du modtager, når du har udfyldt og indsendt skemaet.
Udfyld ansøgningsskema OD2A-C (åbner i et nyt vindue)
Sådan behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen
Vi anbefaler, at du ansøger online, da det ofte er hurtigere at behandle digitale ansøgninger.
3
Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.
4
I forbindelse med din ansøgning, skal du have foretaget et ID-tjek.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz, skal du også have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et opholdsdokument.
Hvis du ikke får optaget biometri, kan vi ikke udstede det fysiske opholdskort til dig.
Du kan få optaget biometri, mens vi behandler din ansøgning. Du kan også vente, til vi har behandlet din ansøgning, og du har fået dit opholdsbevis. Bemærk dog, at vi ikke kan afgøre din sag, før du har fået foretaget ID-tjek.
Du skal altid medbringe dit originale pas, når du møder personligt frem i SIRI eller ved en dansk repræsentation.
Du er i Danmark
Hvis du opholder dig i Danmark, kan du få foretaget ID-tjek og optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Du er i udlandet
Hvis du er i udlandet, kan du vælge at få foretaget ID-tjek og optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i udlandet.
I nogle lande har Danmark ikke en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Vær altid opmærksom på om den specifikke repræsentation eller ansøgningscenter håndterer visum- og/eller opholdssager.
Har du ikke mulighed for at få optaget biometri i udlandet, kan du vente til efter, du har fået dit opholdsdokkument og er indrejst til Danmark. Biometri er nødvendig for at få udstedt et opholdskort.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr elller aflevering af flere pasfotos.
5
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Du vil få tilsendt et kvitteringsbrev, når SIRI har modtaget din ansøgning. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, fx fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.
Du vil få dit opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.
Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.
Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.
Hvis du er statsborger uden for EU/EØS og Schweiz, må du arbejde, mens vi behandler din sag, hvis du opfylder alle betingelser for ophold som familiemedlem til en EU-borger efter EU-reglerne.
Det betyder, at det er dit eget ansvar, hvis du begynder at arbejde i Danmark, før vi har truffet afgørelse i sagen. I visse tilfælde kan du blive straffet for ulovligt arbejde, hvis det viser sig, at du ikke har opfyldt betingelserne for ophold, og du har fået afslag på ophold efter EU-reglerne.