Nyt opholdskort koster normalt
Intet gebyr

Hvem kan ansøge om et nyt opholdskort fra SIRI efter udtrædelsesaftalen?

Når du har fået ophold i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, vil du automatisk modtage dit opholdskort.

Kortet er dit bevis for din ret til ophold i Danmark.

Kortet vil automatisk blive sendt til den adresse, som du er registreret med i Det Centrale Personregister (CPR).

Du vil normalt modtage dit opholdskort 2-3 uger efter, at du har fået ophold.

Du skal kun benytte denne side til at ansøge om et nyt opholdskort, hvis

  • du har brug for et nyt opholdskort, og
  • du har ophold i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien

Hvornår kan jeg ansøge om et nyt opholdskort?

Du kan ansøge om et nyt opholdskort, hvis:

  • du ikke har modtaget det opholdskort, som vi sendte til dig i forbindelse med, at du har fået ophold efter udtrædelsesaftalen,

  • du har mistet eller fået ødelagt dit opholdskort,

  • der er sket ændringer i de personlige data, som fremgår af opholdskortet (fx dit navn) eller

  • du er under 18 år og ikke tidligere har fået udstedt et opholdskort, men har nu behov for et opholdskort.

Hvis du har mistet dit opholdskort, skal du huske at udfylde politiets erklæring om mistet pas eller identitetsdokument (P 650-031).

Erklæringen findes i tre sprogversioner: dansk, engelsk og tysk

Hent erklæringen på dansk her

Hent erklæringen på engelsk her

Hent erklæringen på tysk her

Du kan også få erklæringen ved at henvende dig til politiet.

Erklæringen skal underskrives og stemples af politiet og afleveres sammen med din ansøgning om nyt opholdskort.

Hvis dit ønske om et nyt opholdskort skyldes, at der er sket ændringer i dine persondata, efter du fik dit opholdskort, skal du vedlægge dokumentation for ændringen af dine persondata. 

Hvis du fx har ændret navn, skal du vedlægge dokumentation for navneændringen.

Hvad skal jeg mere vide inden jeg ansøger?

Hvis du har ophold i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritanien, behandles din ansøgning om et nyt opholdskort af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Hvis du har opholdstilladelse på baggrund af arbejde, studie, ophold til at opnå en dansk autorisation, Working Holiday, praktik eller au pair-ophold, eller er medfølgende familiemedlem, behandles din ansøgning om et nyt opholdskort ligeledes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Du skal dog ikke bruge skemaet på denne side, men i stedet bruge online ansøgningsskemaet KO1/SIRI her

Hvis du har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag, behandles en ansøgning om nyt opholdskort af Udlændingestyrelsen

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre på siden har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. 

 

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste. 

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Hvis du har mistet dit opholdskort, skal du vedlægge

Hvis der ændringer i dine persondata, skal du vedlægge

Afsæt gerne

15 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Alle vores skemaer indeholder en vejledning i, hvordan de skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Print-selv ansøgningsskema

Print-selv skemaet KO1/Brexit skal udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema KO1/BREXIT i pdf-format

Hent print selv skema KO1/BREXIT i Word-format

Hvis du har ret til permanent ophold på baggrund af udtrædelsesaftalen, kan du også vælge det online skema KO1/SIRI.

Hvis du vælger at udfylde KO1/SIRI online, skal du sørge for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til online ansøgningen.

Use the form KO1/SIRI

 

Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen

 

Du vil indgive en print-selv ansøgning

Du kan indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm. 

Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her

Husk tidsbestilling hos SIRI

Når du skal indgive din ansøgning til SIRI, skal du huske at bestille tid her

Biometri

Når du ansøger om nyt opholdskort, uanset om du har ansøgt online eller ved at indgive en print-selv ansøgning, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskortet.

Du kan læse mere om biometri her

Du skal medbringe

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri
  • Betalt for det nye kort (undtagen i visse situatuioner)

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Du vil få dit opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.
Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI