Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Hvem kan ansøge om opholdstilladelse?

Hvis du skal udføre frivilligt, ulønnet socialt eller humanitært arbejde, kan du få tilladelse til at opholde dig og arbejde som volontør i Danmark.

Hvis du er statsborger i et EU/EØS land eller Schweiz, skal du ikke ansøge om opholdstilladelse, men i stedet ansøge om et EU-opholdsdokument.

Læs mere om EU-ophold her

Hvad er betingelserne?

Hvis du er tilbudt et frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark, hvor arbejdsopgaverne har et socialt eller humanitært sigte, kan du få opholdstilladelse som volontør. Du skal opfylde nogle bestemte betingelser for at få en tilladelse.


For at få en tilladelse skal du være mellem 18 og 30 år. Du må ikke være fyldt 31 år på det tidspunkt, hvor du ansøger.


Dit arbejde i Danmark skal komme svage eller udsatte mennesker til gavn, og det skal bidrage til det danske samfund.

Det kan også være arbejde med børn og unge, hvor du har ansvar for aktiviteter, undervisning eller agerer som rollemodel.

Det må ikke være almindeligt lønarbejde, fx rengøringsarbejde, selv om det er i en social eller humanitær organisation. Du kan heller ikke få opholdstilladelse som volontør, hvis arbejdet i Danmark har til formål at forberede socialt eller humanitært arbejde, som bliver udført i udlandet.

Volontørarbejdets omfang skal svare til et almindeligt fuldtidsarbejde.

Du skal have penge nok til at kunne forsørge dig selv.

Hvis du ikke får kost og logi og evt. lommepenge af den organisation, hvor du skal arbejde som volontør eller gennem din volontørorganisation, skal du have penge nok til at kunne forsørge dig selv under dit ophold i Danmark.

Du har penge nok, hvis du har et beløb svarende til 6.166 kr. om måneden (2017). Du skal gange beløbet med det antal måneder, du skal arbejde som volontør.

Det månedlige beløb svarer til det månedlige SU-stipendium for en studerende, der ikke bor hjemme hos sine forældre. Beløbet bliver reguleret hvert år. Du kan finde de aktuelle satser for SU-stipendier på Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes hjemmeside.


Dit arbejdssted skal tegne en ansvars- og arbejdsskadeforsikring for dig, som dækker under hele dit ophold i Danmark.


Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholds- og arbejdstilladelse som volontør? – og hvad må du ikke?


En opholds- og arbejdstilladelse som volontør giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig.

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du ansøge om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.


Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv. Du må fx ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik – og der kan også være andre ydelser, du ikke må modtage. 

Hvis du modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Du må kun arbejde frivilligt og ulønnet i netop den organisation, som du har fået tilladelse til.

Arbejder du et andet sted eller tager du lønnet arbejde uden tilladelse, bliver det betragtet som ulovligt arbejde

Ulovligt arbejde kan medføre en bøde eller fængselsstraf, og inddragelse af din opholdstilladelse som volontør.


Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til delvist deltagerbetalt danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Den kommune du bor i har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter.

Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret en adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.


Hvis du skal bo og arbejde i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner. fx

  • NemID 

  • CPR-registrering 

  • Sundhedskort 

  • Skatteforhold 

  • Ferieforhold 

  • Bolig 

  • Danskundervisning 

  • Bilregistrering og kørekort


Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af frivilligt, ulønnet arbejde som volontør giver ikke din familie mulighed for tage med til Danmark. 


Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan få opholdstilladelse til den periode, du er ansat som volontør, men højst i 18 måneder.

Du kan højt få i alt 18 måneders tilladelse som volontør – også hvis du skifter volontørsted undervejs.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas.

Karensrisiko - hvis jeg opholder mig i Danmark på et visum

Hvis du allerede er indrejst i Danmark og opholder dig her på et visum, når du indgiver ansøgningen, skal du være opmærksom på risikoen for karens:

Hvis du på et visumophold indgiver ansøgning om opholdstilladelse som volontør, kan det have som konsekvens, at du ikke kan få visum til Danmark i en periode på 5 år. Dette vil især have betydning for dig, hvis din ansøgning om opholdstilladelse, indgivet i Danmark, ikke resulterer i en tilladelse – og du efter din tilbagevenden til hjemlandet ønsker igen at besøge Danmark.

Du kan læse mere om karensrisiko her

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse som volontør skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er i Danmark, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

Du skal have en aftale om frivilligt, ulønnet arbejde med en dansk organisation eller med volontørstedet for at kunne ansøge.

Du skal ikke betale gebyr for at indgive ansøgningen. På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, XG1. Du kan vælge mellem et online skema eller et papir skema.

Du skal være opmærksom på, at SIRI som udgangspunkt vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på et nyt grundlag, der indgives for tidligt i forhold til den ønskede startdato for opholdet i Danmark.

Hvis du indgiver en sådan ansøgning tidligere end 6 måneder før du skal begynde dit ophold i Danmark, kan du således forvente at få et afslag. Hvis du har betalt SIRIs sagsbehandlingsgebyr, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller organisationen/volontørstedet.


På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Hvis du er pendler, og ikke skal bo i Danmark og derfor kun ansøger om arbejdstilladelse, skal du huske at informere om det i ansøgningsskemaet. Du kan læse mere om pendlere her.

På grund af den nuværende COVID-19 situation er det mange steder og i en række situationer ikke muligt at få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), når du indgiver en ansøgning om opholdstilladelse. Fristen for optagelse af biometri er derfor forlænget til den 31. august 2020. Læs mere om forlængelsen her.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

50 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

 

Online ansøgning

Ansøger du online skal du benytte ansøgningsskemaet XG1 online:

 

Benyt online skemaet XG1

 

Print-selv ansøgning

Vælger du print selv versionen af skema XG1, kan du vælge mellem en word-version og en pdf-version.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

 

Hent print selv skema XG1 i Word-format         Hent print selv skema XG1 i pdf-format

Du har ansøgt online

Hvis du har ansøgt online, har du allerede indgivet ansøgningen. Læs videre under næste trin om, hvordan du afgiver biometri.

 

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

 

Du ansøger fra Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller
  • allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.  

Hvis du opholder dig i Danmark på et gyldigt visum, kan indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse som volontør medføre karens. Det betyder, at du ikke kan få visum til at rejse ind i Danmark i en periode på 5 år.

Du kan læse mere om misbrug af visum her.

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

 

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

 

Du har ansøgt online

Hvis du har benyttet et online ansøgningsskema, skal du have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.

Du kan få optaget biometri på

Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du orientere os i en e-mail om, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.

 

Du ansøger fra udlandet

Hvis du indgiver en ansøgning på papir, kan du få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret et ansigtsfoto. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

 

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum,
  • eller allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Hvis du er pendler og ikke bor i Danmark, og derfor kun ansøger om forlængelse af din arbejdstilladelse, skal du ikke have optaget biometri. Du kan læse mere om pendlere her.

 

 

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI