Du har fået ja til opholdstilladelse
Her kan du læse mere om, hvad der sker, når du har fået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til dansk mindretal
Spørgsmål og svar
Du har pligt til at få registeret din adresse i Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark.
Du skal henvende dig til din kommune for at få registeret din adresse i CPR.
Når du henvender dig til din kommune, skal du oplyse det administrative CPR-nummer, som står i brevet fra Udlændingestyrelsen med din opholdstilladelse. Det er først, når din bopæl er registeret hos kommunen, at du opnår de rettigheder, der følger med CPR-nummeret fx sygesikring.
For at undgå dobbeltregistrering, er det vigtigt at du oplyser, at du har fået et administrativt CPR-nummer, når du tilmelder dig Det Centrale Personregister (CPR) i din bopælskommune.
Et administrativt CPR-nummer er et almindeligt CPR-nummer, som i første omgang oprettes til brug for offentlige myndigheders administrative sagsbehandling.
Læs mere om, hvornår Udlændingestyrelsen udsteder administrative CPR-numre
Hvis du tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og allerede har et CPR-nummer, får du ikke et administrativt CPR-nummer. Du har stadig pligt til at få registreret din adresse i CPR i Danmark.
Du skal have et opholdskort som bevis for din opholdstilladelse i Danmark, hvis du er over 18 år. Dit opholdskort vil blive bestilt, når du har registreret din adresse i CPR.
Dit opholdskort vil automatisk blive sendt til den adresse, du er registreret med i CPR efter ca. 2-3 uger.
Du skal kunne dokumentere, at du har opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at du altid skal have opholdskortet med dig.