Sikker kommunikation med SIRI
Hvis du vil sende en besked til SIRI, skal du være opmærksom på, at få den sendt sikkert.
Hvis du har spørgsmål til SIRI eller gerne vil sende os dokumenter, fx i forbindelse med en ansøgning, er det nemmest at sende det til os via vores hjemmeside.
Bruger du vores hjemmeside, så kommunikerer du sikkert med os. Når du trykker på send-knappen, svarer det til at aflevere et brev til os i hånden.
Du kan også benytte Digital Post, hvis du vil sende os fortrolige eller personfølsomme oplysninger på en sikker måde. Det kræver dog, at du har MitID.
Hvis du logger ind på enten borger.dk (som borger), virk.dk (som virksomhed), mit.dk eller e-boks.dk (både borgere og virksomheder) og vælger Digital Post, kan du fremsøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når du skal vælge modtager.