Til forsiden

Om nyidanmark.dk

Nyidanmark.dk er Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations officielle internetportal om reglerne for indrejse og ophold i Danmark. 

Nyidanmark.dk drives i fællesskab af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Nederst på hver indholdsside kan du se, hvilken myndighed der er ansvarlig for indholdet på siden.

Du kan læse mere om de to styrelser på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, uibm.dk.

Læs mere om Udlændingestyrelsen

Læs mere om Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Vision og formål

Visionen for nyidanmark.dk er, at portalen skal være en sammenhængende brugerorienteret digital indgang til udlændingeområdet. Portalen skal tilbyde de udlændinge, som ønsker at indrejse og opholde sig i Danmark, og deres familiemedlemmer, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner m.fl. nem adgang til relevant information og digital selvbetjening i en høj kvalitet, som opfylder brugernes behov.

De to styrelsers arbejde med at drive og videreudvikle nyidanmark.dk er bl.a. baseret på følgende målsætninger:

  • nyidanmark.dk skal skabe overblik og sammenhæng for brugerne på udlændingeområdet.
  • nyidanmark.dk skal indeholde tekster, som er målrettet brugerne og skrevet i et let forståeligt sprog, der indeholder reel og brugbar information.
  • nyidanmark.dk skal være en handlingsorienteret platform for digital selvbetjening på udlændingeområdet.
  • Informationer og digitale services på nyidanmark.dk skal tilrettelægges ud fra brugernes behov inden for lovgivningens rammer.

Målgrupper

Den primære målgruppe for nyidanmark.dk er udlændinge, som ønsker at komme til Danmark eller allerede er i landet, og deres familiemedlemmer. Til den primære målgruppe hører også partsrepræsentanter (advokater, formidlingsbureauer m.fl.) samt virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor udlændinge skal ansættes eller uddannes.

Den sekundære målgruppe er de to styrelsers offentlige myndighedssamarbejdspartnere (politi, kommuner, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, Statsforvaltningen m.fl.) og øvrige samarbejdspartnere (Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp m.fl.) samt pressen. Endelig er der en målgruppe bestående af andre interesserede i udlændingeområdet (studerende, politikere, NGO’er m.fl.).

Forenklet gengivelse af reglerne

Du skal være opmærksom på, at oplysningerne om udlændingereglerne på nyidanmark.dk er en forenklet og redigeret gengivelse af lovgivning, regler og praksis. Oplysningerne skal være en retvisende men let forståelig gengivelse af reglerne på udlændingeområdet. Oplysningerne er altså ikke en udtømmende beskrivelse af de gældende regler.

Hvis du vil have yderligere oplysninger om reglerne, kan du læse de relevante retskilder, som du finder link til under Lovstof, hvor du også finder relevante praksisnotater.

Reglerne på udlændingeområdet ændres løbende som følge af lov- eller praksisændringer. Da oplysningerne på nyidanmark.dk skal afspejle gældende regler, ændres teksterne også løbende. Nederst på hver side på nyidanmark.dk kan du se, hvilken dato siden sidst er opdateret.

Yderligere vejledning

Hvis du er i tvivl om reglerne eller ønsker yderligere information om gældende lovgivning, regler og praksis, kan du få yderligere vejledning ved at kontakte Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Skriv til redaktionen

Hvis du har spørgsmål eller forslag til, hvordan nyidanmark.dk kan blive bedre, kan du kontakte redaktionen



Senest opdateret: 01-12-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen samt Styrelsen for International Rekruttering og Integration