Til forsiden

Dublin-forordningen

Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

 

Forordningen placerer ansvaret for en asylansøgning

Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

  1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
  2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
  3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
  4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Hvordan anvendes forordningen i praksis?

I forbindelse med asylregistreringen hos politiet, vil ansøger blive indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen søger bl.a. oplysninger om, hvorvidt ansøgeren tidligere har været i kontakt med udlændingemyndighederne i en eller flere af de andre medlemsstater. Er det tilfældet, skal ansøgeren måske ikke have sin ansøgning behandlet i Danmark.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at et andet EU-land på grundlag af Dublin-forordningen er ansvarlig for en asylansøgning, vil dette land normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen. Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret, vil asylansøgeren blive overført til landet og få sin asylansøgning behandlet der.

Hvis det viser sig, at asylansøgeren allerede får en asylansøgning behandlet i et andet EU-land, vil pågældende blive tilbageført til dette land.

Klagemuligheder

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at anmode en anden medlemsstat om at modtage en ansøger med henblik på at behandle dennes ansøgning, har ansøgeren mulighed for at påklage afgørelsen til Flygtningenævnet. Ansøgeren har desuden mulighed for at modtage gratis juridisk rådgivning og blive repræsenteret af Dansk Flygtningehjælp i klagesagen.

Ansøger har ret til at blive i Danmark, indtil Flygtningenævnet har behandlet klagen.

Ansøger har 7 dage til at påklage Udlændingestyrelsens afgørelse, efter at pågældende har fået meddelt afgørelsen. Udlændingestyrelsen skal have modtaget klagen inden for de 7 dage.  Hvis ansøgeren påklager afgørelsen efter fristens udløb, vil klagen blive afvist.



Senest opdateret: 19-02-2015
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen