Til forsiden

Pas til udlændinge

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, har normalt et nationalitetspas. Når det skal fornys, er det derfor en opgave for det pågældende hjemlands (statsborgerskabslandets) ambassade i Danmark eller i udlandet.

Nogle udlændinge er forhindret i at få et pas af myndighederne i deres hjemland. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark som flygtning kan ikke henvises til at søge om pas hos myndigheder i det land, hvor de er statsborgere og er derfor berettiget til at få et pas udstedt af de danske myndigheder.

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, der er anerkendt som statsløse i henhold til FN´s konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954, er berettiget til få udstedt et fremmedpas med angivelse af, at indehaveren er anerkendt som statsløs i henhold til konventionen.

Udlændingestyrelsen udsteder også dansk fremmedpas til andre udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, fx som familiesammenført, og som ikke kan få udstedt et pas hos myndighederne i deres hjemland (statsborgerskabsland).

Der er to typer pas:

  • Rejsedokument for flygtninge (konventionspas)
  • Fremmedpas

Konventionspas

Konventionspas udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i henhold til flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Det betyder, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 kan få udstedt et dansk konventionspas.

Konventionspas kan under visse betingelser også udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i et andet land, men efterfølgende har fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om fx familiesammenføring.

Fremmedpas

Fremmedpas kan udstedes til:

  • udlændinge med flygtningestatus (beskyttelsesstatus) efter udlændingelovens § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2 eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3,
  • udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, når den pågældende er anerkendt som statsløs i henhold til FN’s konvention om statsløse personers retstilling af 28. september 1954, med angivelse af, at indehaveren er anerkendt som statsløs i henhold til konventionen. Dette gælder også for statsløse børn,
  • udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af den pågældendes forældre har opholdstilladelse i Danmark som flygtning. Reglen gælder børn af herboende flygtninge, uanset om de er over eller under 18 år,
  • udlændinge med opholdstilladelse som uledsaget mindreårige,
  • udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, fx som familiesammenført, og som kan dokumentere, at de ikke kan få udstedt et pas hos myndighederne i det land, de er statsborgere (statsborgerskabsland). Det kan fx dokumenteres med en erklæring fra statsborgerskabslandets ambassade om, at ansøgeren har legitimeret sig overfor ambassaden, men at de – uanset at de anerkender, at ansøgeren er statsborger i dette land – ikke vil udstede et pas til ham/hende.

Søg online om pas

Når man som udlænding i Danmark søger om konventions- eller fremmedpas, skal man ansøge digitalt (online). Den digitale selvbetjeningsløsning indeholder en udførlig vejledning om, hvilke oplysninger og dokumenter ansøgningen skal indeholde. 

> PA1-2 online (dansk og engelsk version)

Brug af PA1-2 online kræver NemID. Læs mere om NemID 

Bemærk: Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning PA1-2 online ved ansøgning om pas, medmindre man er undtaget fra dette krav. Hvis man ikke indgiver ansøgningen via PA1-2 online, kan Udlændingestyrelsen afvise at behandle ansøgningen. Det betyder, at styrelsen ikke vil behandle ansøgningen, og at man skal søge på ny. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening

Gebyr

Vær opmærksom på, at man skal betale gebyr for at søge om pas. Man får pengene tilbage, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes. Man skal desuden medbringe et godkendt pasfoto. Se oversigt over krav til pasfoto

Personligt fremmøde

Når man har ansøgt digitalt (online), skal man møde personligt i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Hvis man bor uden for Storkøbenhavn kan man også møde på de politistationer, som optager biometri. Se oversigt over politistationer

Man skal medbringe et godkendt pasfoto. Se oversigt over krav til pasfoto

Når man møder i Udlændingestyrelsens Borgerservice eller hos politiet skal man betale gebyret og underskrive et stamkort.

Man skal også have optaget fingeraftryk (biometri), som bliver lagret i en chip i passet.

Et fingeraftryk, som skal lagres i et pas, gemmes midlertidigt i op til 90 dage. Det betyder, at man skal have optaget et nyt fingeraftryk, hvis passet først kan udstedes mere end 90 dage efter, at fingeraftrykket er blevet optaget. Det kan fx være tilfældet, hvis man samtidig med ansøgning om nyt pas søger om forlængelse af sin opholdstilladelse eller søger om permanent opholdstilladelse. I den situation kan ansøgningen om pas først behandles, når opholdstilladelsen er forlænget, eller man har fået permanent opholdstilladelse, hvilket normalt tager mere end 90 dage. Udlændingestyrelsen vil bede om, at ansøgeren får optaget sit fingeraftryk på ny, hvis det bliver nødvendigt.

Ansøgning om ændring af personlige data

Hvis du mener, at dine personlig data (fx fødedato eller statsborgerskab) står forkert registreret i Udlændingestyrelsens registre, kan du benytte skema PE1 til at søge om ændring af dine data. 
> Skema PE1

Udenlandske børn på skolerejse

Børn, der ikke er EU-statsborgere, og som skal på en skolerejse til et andet EU-land, vil normalt kunne rejse uden at have pas, hvis de er opført på en skolerejseliste.

Læs mere om skolerejselister.

Rejsebegrænsning for flygtninge

Hvis passet skal udstedes til en flygtning i Danmark, vil det komme til at stå i passet, at det ikke er gyldigt for rejse til til hjemlandet (statsborgerskabslandet) eller det land, hvor asylmyndighederne har fundet, at man risikerer forfølgelse. Man kan søge Udlændingestyrelsen om at få fjernet denne rejsebegrænsning.

For en flygtning med permanent opholdstilladelse vil en rejse til hjemlandet/asyllandet kunne medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Det vil kunne ske i indtil 10 år efter, at man første gang fik opholdstilladelse som flygtning. Der skal altså være gået mindst 10 år fra dette tidspunkt, til det tidspunkt, hvor man indrejser i sit hjemland/asyllandet.

For en flygtning, der endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse, vil en rejse til hjemlandet/asyllandet altid kunne medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Det gælder uanset, hvor lang tid man har haft tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark.
 
Når man har fået en permanent opholdstilladelse og har haft opholdstilladelse som flygtning i 10 år, kan man ansøge om, at rejsebegrænsningen i ens rejsedokument eller fremmedpas bliver ophævet. Rejsebegrænsningen vil på dette tidspunkt desuden blive ophævet, hvis man får udstedt et nyt pas eller får forlænget sit pas.

Ansøgning om ophævelse af rejsebegrænsning
> Ansøgningsskema G 

Forlængelse af pas

Passet udstedes med gyldighed for en vis periode. Gyldigheden kan forlænges på visse betingelser. 

Ansøgning om forlænget gyldighed af pas


> Skema PA2: Ansøgning om forlænget gyldighed af pas

Man kan hente og selv printe skema PA2 under Blanketter. Man kan også få ansøgningsskemaet udleveret i Udlændingestyrelsens Borgerservice eller på de politistationer, som kan optage biometri til pas.

Man kan også ansøge digitalt (online):

> PA1-2 online (dansk og engelsk version)

Bemærk: Brug af PA1-2 online kræver NemID. Læs mere om NemID

Man skal ikke betale gebyr for at ansøge om forlængelse af pas.

Hvis passet er beskadiget

Hvis ens konventionspas eller fremmedpas er beskadiget, skal man søge om et nyt pas. Det beskadigede pas skal vedlægges ansøgningen.

Hvis passet bliver væk

Hvis man mister sit konventionspas eller fremmedpas, skal man gå til politiet og anmelde det. Hvis man bor i Københavns og Vestegnens politikredse, skal man sørge for at få udleveret en erklæring om mistet pas fra politiet, som skal medbringes til Udlændingestyrelsen, hvor man skal søge om nyt pas. Hvis man bor uden for Københavns og Vestegnens politikredse, skal man søge om nyt pas hos politiet.

Hvis man søger om asyl og har et nationalitetspas

Hvis man søger om asyl i Danmark og har et nationalitetspas, vil passet blive inddraget til brug for sagsbehandlingen og opbevaret af enten Nationalt Udlændinge Center eller Udlændingestyrelsen. Passet sendes ikke automatisk retur, hvis man får opholdstilladelse i Danmark.

Ønsker man at få sit nationalitetspas retur, efter at man har fået opholdstilladelse og er blevet anerkendt som flygtning i Danmark, skal man kontakte Udlændingestyrelsen. Man vil herefter blive indkaldt til en kort samtale hos Udlændingestyrelsen i Center Sandholm, hvor der spørges ind til, hvorfor passet ønskes udleveret, og man vejledes om reglerne for bortfald og inddragelse af opholdstilladelsen.

Man må som flygtning i Danmark ikke være i besiddelse af både et nationalitetspas og et konventions- eller fremmedpas samtidig. Hvis man ønsker at få sit nationalitetspas udleveret, og man har fået udstedt et konventions- eller fremmedpas af Udlændingestyrelsen, skal passet deponeres hos styrelsen. Det pas som deponeres hos styrelsen vil forblive gyldigt indtil udløbsdatoen, og man kan når som helst kontakte  Udlændingestyrelsen for at få ombyttet passene.



Senest opdateret: 29-11-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen