Til forsiden

Vejledning til arbejdsgivere

Det er dit ansvar som arbejdsgiver at sikre dig, at du ikke beskæftiger en udenlandsk statsborger ulovligt. Det gælder i forhold til både lønnet og frivilligt/ulønnet arbejde.

Det første du som arbejdsgiver skal have på plads, inden du ansætter en udlænding, er, hvilket statsborgerskab, udlændingen har. Her kigger du i udlændingens pas. Det vil stå på siden med billede af udlændingen - under ”nationality”.


Statsborgere fra et land i Norden, et EU/EØS-land eller Schweiz

Hvis udlændingen er statsborger i et land i Norden, i et EU/EØS-land eller Schweiz, kan udlændingen starte med at arbejde. Statsborgere fra EU/EØS-lande eller Schweiz kan herefter ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen.

Læs mere på Statsforvaltningens hjemmeside

Statsborgere fra lande uden for EU

Er udlændingen statsborger i et land uden for EU, skal udlændingen have en arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Et skattekort er IKKE nok.

Hvis udlændingen er statsborger uden for EU, gør du følgende:

  1. Tjek udlændingens opholdskort. Et opholdskort er et plastikkort i kreditkortsformat og udlændingens bevis for opholds- og/eller arbejdstilladelse.
  2. Tjek at opholdskortet er udstedt af Danmark. Et opholdskort udstedt af et andet land, eksempelvis Sverige, giver IKKE ret til at arbejde i Danmark.
  3. Tjek, hvilken type opholdskort udlændingen har.  Korttyperne E, J, P, R eller Z indeholder begrænsninger på, om udlændingen eksempelvis må arbejde, hvilken virksomhed han må arbejde i, eller i hvor mange timer han må arbejde.
  4. Tjek dato for start og udløb på kortet. Bemærk, at udlændingen godt kan have en opholdstilladelse, der løber længere end den arbejdstilladelse, som måtte være knyttet til opholdstilladelsen.
  5. Tjek, at udlændingen er identisk med personen på både opholdskortet og i passet (alder, højde, øjenfarve, øreform mv.)

Find mere information i pjecen om opholdskort

Vi anbefaler, at du kigger i pjecen om opholdskort. Her finder du blandt andet information om, hvor på opholdskortet du finder de forskellige informationer. Der er også et skema over, hvad udlændingen må med de forskellige korttyper.

Læs mere i pjecen om opholdskort

Hvilke dokumenter skal du kopiere og gemme?


Det er en god ide altid at tage en kopi af de dokumenter, som ligger til grund for, at du som arbejdsgiver har ansat en person. Det vil sige pas og begge sider af opholdskortet. På den måde kan du som arbejdsgiver i en eventuel kontrolsituation bedre dokumentere, at du har gjort dit for at overholde reglerne.

Det er også en god ide at notere ned, hvornår arbejdstilladelsen udløber og følge op på, at der søges forlængelse af tilladelsen, når datoen for udløb nærmer sig.

Læs mere om hvordan man søger arbejdstilladelse

Besøgsvisum

Udlændinge, som opholder sig kortvarigt i Danmark på et besøgsvisum, har normalt ikke ret til at arbejde. I visse tilfælde kan en udlænding dog udføre arbejdsrelaterede aktiviteter i Danmark under et visumbesøg. I andre tilfælde kan udlændingen, der skal arbejde, være fritaget for arbejdstilladelse.

Læs mere om visum eller arbejdstilladelse

Forlængelse af opholds- og/eller arbejdstilladelse

Som arbejdsgiver må du fortsætte med at beskæftige en udlænding, mens han afventer svar på en ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse. Dog skal der være ansøgt om forlængelse, inden den tilladelse, der ansøges forlænget, udløber.

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at forlængelse af opholdet i Danmark på et nyt opholdsgrundlag og at forlængelse af det samme opholdsgrundlag som udgangspunkt giver forskellige rettigheder.

Eksempel 1 – fra studerende til medfølgende familie - skift af opholdsgrundlag


Udlændingen har en opholdstilladelse som studerende på en videregående uddannelse (opholdskort Z), som er gyldig frem til 30. december 2015. Udlændingen søger om opholdstilladelse som medfølgende familie 15. november 2015. Udlændingen får opholdstilladelse som medfølgende familie (opholdskort C) 15. januar 2016.

Som arbejdsgiver må du frem til 30. december 2015 beskæftige udlændingen enten 15 eller 20 timer – afhængig af hvad der står på opholdskortet. I perioden 30. december 2015 til 14. januar 2016 må du ikke beskæftige udlændingen. Fra 15. januar 2016 må du beskæftige udlændingen ubegrænset, indtil tilladelsen ikke længere er gyldig.

Eksempel 2 – fra studerende på én uddannelse til studerende på en anden uddannelse - skift af opholdsgrundlag


Udlændingen har en opholdstilladelse som studerende på en videregående uddannelse (opholdskort Z), som er gyldig frem til 30. december 2015 og søger 15. november 2015 om en opholdstilladelse som studerende på en ny videregående uddannelse (opholdskort Z). Den studerende skifter eksempelvis fra at studere en AP Degree inden for fagfelt A på institution B til en diplomuddannelse inden for fagfelt A på institution B. Udlændingen får den nye opholdstilladelse 15. januar 2016

Som arbejdsgiver må du frem til 30. december 2015 beskæftige udlændingen 15 eller 20 timer ugentligt – afhængig af hvad der står på opholdskortet. I perioden 30. december 2015 til 14. januar 2016 må du ikke beskæftige udlændingen. Fra 15. januar 2016 må du beskæftige udlændingen i op til 20 timer ugentligt.

Eksempel 3 – medfølgende familie (samme opholdsgrundlag)

Udlændingen har en opholdstilladelse som medfølgende familie (opholdskort C). Udlændingen søger om forlængelse af sin opholdstilladelse som medfølgende familie (opholdskort C).

Som arbejdsgiver må du beskæftige udlændingen, selv om tilladelsen skulle udløbe, inden han får en forlængelse. Så længe udlændingen blot har søgt om forlængelse, inden tilladelsen udløb.

Jobskiftereglen

En udlænding, som har et opholdskort J eller R (opholdstilladelse på baggrund af arbejde) og som skifter job, må begynde i et nyt job, så længe han har søgt om opholds- og arbejdstilladelse senest første arbejdsdag.

Bemærk dog, at praktikanter ikke er omfattet af jobskiftereglen, selvom de får udstedt et opholdskort J. Praktikanter må således ikke begynde i et nyt job, før der er udstedt en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Eksempel 4 - jobskiftereglen

Udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af Beløbsordningen (opholdskort J eller R) som it-konsulent hos virksomhed A. Opholdstilladelsen udløber 30. april 2017. Udlændingen får nyt job som it-konsulent hos virksomhed B med startdato 1. januar 2016. Udlændingen må starte i det nye job hos virksomhed B, så længe han har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af det nye job senest første arbejdsdag i virksomhed B.

Kontaktpersonordningen

Hvis du repræsenterer en virksomhed med udenlandske ansatte, kan du få tildelt en kontaktperson i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Kontaktpersonen kan vejlede om lovgivning og retningslinjer på erhvervsområdet.

Læs mere om kontaktpersonordningen

Konsekvenser af ulovligt arbejde – for arbejdsgiver og udlænding

En arbejdsgiver, som beskæftiger en udlænding uden nødvendig tilladelse eller i strid med tilladelsens betingelser, kan straffes med bøde eller fængsel.

En udlænding, som arbejder uden nødvendig tilladelse risikerer at blive straffet med bøde eller fængsel indtil 1 år og at blive udvist af Danmark med forbud mod at rejse ind i Danmark i en given periode.

Reglerne gælder for både virksomheder og private arbejdsgivere, fx private husstande, der ansætter rengøringshjælp.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration gennemfører løbende indsatser for at sikre efterlevelse af udlændingelovgivningen. Indsatserne har blandt andet fokus på ulovlig arbejdskraft og om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse bliver overholdt.

Læs mere om den kontrol Styrelsen for International Rekruttering og Integration udfører (nyt vindue).



Senest opdateret: 17-05-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration