Spørgsmål og svar

I udlændingeloven er der ikke fastsat regler om fristen for at indgive en anmodning om genoptagelse af en sag til SIRI. 

Det betyder ikke, at du altid har ret til at få din sag genoptaget. Der kan fx været gået så lang tid siden afgørelsen, at det vurderes, at du har været for passiv (retsfortabende passivitet).

Ved vurdering af, om du har været for passiv, vil der blandt andet kunne lægges vægt på:

  • Hvor længe du har forholdt dig passiv
  • Årsagen til at du har været passiv

Der kan også lægges vægt på, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der kan tale enten for eller imod at genoptage sagen.

Hvis der er nye oplysninger i sagen, som var tilstede, da den oprindelige afgørelse blev truffet, kan en sag genoptages. 

De nye oplysninger skal opfylde to betingelser:

  • De var tilstede, da den oprindelige afgørelse blev truffet
  • De er af så væsentlig betydning, at sagen sandsynligvis var faldet anderledes ud, hvis oplysningerne havde været kendt da afgørelsen blev truffet

Vær opmærksom på, at hvis oplysningerne vedrører forhold, der først er indtruffet efter afgørelsestidspunktet, vil du ikke kunne få genoptaget din sag. I så fald skal du i stedet indgive en ny ansøgning.

Hvis du eller din /partsrepræsentanten anmoder om, at SIRI tager din ansøgning om opholds- og arbejdstilladelsen op til fornyet behandling mens du har en verserende klage hos Udlændingenævnet, vil vi sende de supplerende oplysninger til nævnet. 

Nævnet vil herefter tage stilling til, om sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SIRI, eller om nævnet vil inddrage de supplerende oplysninger i deres vurdering af klagen. 

Du vil blive samtidig blive orienteret om, at de supplerende oplysninger er sendt til nævnet. 

Hvis SIRI har modtaget et gebyr for genoptagelse, vil dette samtidig blive refunderet.

Du kan finde yderligere information om refusion af gebyr her.

 

Du skal betale et gebyr, hvis du vil anmode om, at en sag genoptages på fx et af følgende områder:

  • Arbejde
  • Studie
  • Ph.d.
  • Forskere
  • Praktikanter
  • Au pair
  • Working Holiday
  • Medfølgende familiemedlem til arbejdstagere eller studerende 

Visse personer er dog fritaget for at betale gebyr.

Læs mere om, hvem der skal betale gebyr  

Når du skal betale gebyr for at anmode om at få en sag genoptaget, kan du gøre det på denne side. På siden kan du også se gebyrets størrelse.

Inden du betaler gebyret, skal du oprette et sagsbestillings-id.

Hvis du vil anmode om, at din sag bliver genoptaget, skal du sende følgende til Styrelsen for International Rekruttering og Integration:

  • De nye oplysninger, som, du mener, har betydning for sagen 
  • Dokumentation for gebyrbetaling, herunder dit sagsbestillings-id
  • Dit personID 
  • Sagsnummeret fra din oprindelige sag 

Du kan sende anmodningen med ovennævnte oplysninger via SIRIs kontaktformular

Vi anbefaler, at du bruger vores kontaktformular, men du kan også sende et brev med almindelig post.

Du kan sende brevet til: Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Postboks 304, 2500 Valby.