En selvstændig bolig er en bolig, der har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.

At råde over en selvstændig bolig betyder, at du skal eje, leje eller fremleje din bolig. Eller du skal være andelshaver eller anpartshaver af en bolig.

Hvis der er tale om en lejebolig eller en fremlejebolig, skal varigheden af lejekontrakten eller fremlejekontrakten enten være tidsubegrænset eller være på mindst 1½ år fra den dato, hvor ansøgning om opholdstilladelse bliver indgivet.

Hvis du lejer en andelsbolig, skal lejemålet dog være tidsubegrænset og i øvrigt ikke stride mod andelsboligforeningens vedtægter.

Du kan godt opfylde boligkravet, selv om du ejer eller lejer boligen sammen med en eller flere andre personer. Det vil normalt være en betingelse, at din del af boligen fremstår som en selvstændig bolig.

Du opfylder som udgangspunkt ikke boligkravet, hvis du lejer værelser i eksempelvis dine forældres ejerbolig, medmindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som en selvstændig bolig.

Du opfylder ikke boligkravet, hvis du råder over en lejebolig eller en del af en lejebolig ved en låneaftale. Med en låneaftale forstår man fx en aftale om, at du gratis råder over en lejebolig, eller at den aftalte husleje kun udgør et symbolsk beløb, og at der derfor ikke er tale om et reelt lejeforhold. I vurderingen af, om der er tale om en symbolsk husleje, sammenholder vi huslejen med lejen for andre tilsvarende boliger. Her lægger vi især vægt på boligens størrelse og beliggenhed. 

Hvis du selv udlejer et eller flere værelser i din bolig og derfor ikke har en selvstændig indgang til din bolig, er dette normalt ikke til hinder for, at du opfylder boligkravet.

Hvis du råder over et eller flere værelser i et kollektivt bofællesskab, kan du efter omstændighederne godt opfylde boligkravet. Der er som udgangspunkt tale om et kollektivt bofællesskab, når boligen består af minimum to værelser samt et ekstra værelse, som benyttes af lejerne i bofællesskabet. I vurderingen af, om du opfylder boligkravet, vil der fx blive lagt vægt på, om de øvrige beboere i bofællesskabet er nær familie til dig. Hvis det er tilfældet, kan det tale imod, at boligen kan anses for et kollektivt bofællesskab.

Boligen skal have en rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført

  • må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
  • boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person.

Kravet om, at boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person, er relevant i det tilfælde, hvor en bolig består af færre, men store beboelsesrum. Det betyder fx, at en 1-værelseslejlighed på 60 m2 kan opfylde boligkravet, hvis der højst skal bo 3 personer i boligen, efter familiesammenføringen er gennemført.

Hvis I får et eller flere børn, efter familiesammenføringen er gennemført, har det ingen betydning for, om I opfylder boligkravet, så længe I bor i den samme bolig. Børnene vil først indgå i en ny vurdering af, om I opfylder boligkravet, hvis I flytter til en ny bolig.

Læs bekendtgørelse om boligkrav