Registersamkøring betyder, at oplysninger, som du har givet os i din ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, samkøres med oplysninger, som er registreret om dig i Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Det Centrale Personregister(CPR) og Indkomstregistret (eIndkomst).

 

Formålet er at kontrollere, om du overholder betingelserne for din (og din families) opholdstilladelse, og at du ikke arbejder ulovligt.

SIRI og Udlændingestyrelsen anvender blandt andet registersamkøring til at føre kontrol med:

  • Om du får den løn og arbejder det sted, som sin tilladelse er betinget af

  • Om du arbejder steder, din tilladelse ikke giver ret til

  • Om du arbejder flere timer, end din tilladelse giver ret til

  • Om du opholder dig og arbejder i Danmark uden den nødvendige tilladelse

  • Om du (eller din familie) modtager offentlige ydelser, som du (eller din familie) ikke har ret til på grund af din tilladelse eller den tilladelse som din familie har ansøgt om

  • Om du bor sammen med den person, som du har ansøgt om tilladelse til at bo sammen med

  • Om du reelt bor i Danmark 

Kontrollen sker løbende og kan således ske både under behandlingen af din ansøgning om opholdstilladelse, mens du har opholdstilladelse og efter at din opholdstilladelse er udløbet.