Publiceret 10-02-2023
Justering af praksis og mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring, hvor den herboende ægtefælle er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger
EU-Domstolen afsagde den 22. december 2022 dom i en sag om familiesammenføring til en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger og Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu fastlagt dommens rækkevidde i forhold til dansk ret.
EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sagen C-279/21, X mod Udlændingenævnet, vedrører den situation, hvor den herboende ægtefælle er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger og hvor der i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring stilles krav til den pågældendes danskkundskaber i forbindelse med de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse.
EU-Domstolen har i dommen fastslået, at dette sprogkrav er i strid med den såkaldte stand still-klausul, der gælder som led i en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet. Stand still-klausulen indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan stilles mere restriktive betingelser for en tyrkisk statsborgers udøvelse af en økonomisk frihed end dem, der fandt anvendelse, da stand still-klausulen trådte i kraft i 1980.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at dommen betyder, at sprogkravet i de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse ikke har kunnet anvendes i sager, hvor den herboende person som økonomisk aktiv tyrkisk statsborger er omfattet af associeringsaftalen (dvs. er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder).
Dommens resultat indebærer således, at der i forhold til herboende tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive, ikke i sager om ægtefællesammenføring kan stilles krav om, at den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det er endvidere vurderingen, at dommen også har betydning for det sprogkrav, der indgår som en del af integrationskravet , hvorefter ægtefællesammenføring kun kan gives, hvis den herboende ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, hvorfor der som resultat af dommen heller ikke vil kunne stilles krav om, at en herboende ægtefælle, der er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingemyndighederne vil herefter i stedet skulle anvende reglerne om sprogkravet (Prøve i Dansk 1) i de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse og sprogkravet (Prøve i Dansk 3) i integrationskravet i overensstemmelse med dommens præmisser. Myndighederne vil således i sager, hvor de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse og integrationskravet skal vurderes og hvor den herboende tyrkiske arbejdstager ikke har bestået Prøve i Dansk 1 henholdsvis Prøve i Dansk 3 eller danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau, skulle tage hensyn til følgende:
- forhold, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed. Der vil f.eks. skulle tages hensyn til, om den ansøgende ægtefælle taler eller forstår dansk, samt til den pågældendes eventuelle beskæftigelse, uddannelse og skolegang i Danmark,
- forhold, der kan godtgøre, at den tyrkiske arbejdstager, med hvem der søges om ægtefællesammenføring, faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration. Der vil f.eks. skulle tages hensyn til varigheden og omfanget af den tyrkiske arbejdstagers tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.
På baggrund af dommen besluttede Udlændingestyrelsen den 22. december 2022, at berostille behandlingen af verserende ægtefællesammenføringssager, hvor dommen kunne have betydning, indtil dommens rækkevidde var fastlagt. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i dag orienteret Folketinget om den juridiske vurdering af dommen og Udlændingestyrelsen genoptager derfor nu sagsbehandlingen og justerer sin praksis således, at dommens principper anvendes i behandlingen af verserende og allerede afgjorte ægtefællesammenføringssager.
Udlændingestyrelsen vil samtidig af egen drift undersøge, om sager, hvor der allerede er meddelt afslag på opholdstilladelse med henvisning til manglende opfyldelse af danskprøvekravene i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6, og § 9, stk. 8, 1. led, til ægtefæller eller samlevere til herboende tyrkiske statsborgere, der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalekomplekset.
Ved behandlingen af en genoptaget sag om ægtefællesammenføring vil Udlændingestyrelsen skulle vurdere, om kravet om Prøve i Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 skal fraviges under henvisning til den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed eller af hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den herboende tyrkiske arbejdstager faktisk er integreret i samfundet, selvom kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 ikke er opfyldt.
Udlændingestyrelsen skal herudover vurdere, hvorvidt de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, f.eks. selvforsørgelseskravet og kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse mv. Genoptagelse af en sag, hvor der er givet afslag på ægtefællesammenføring, fordi Prøve i Dansk 1 eller Prøve i Dansk 3 ikke var opfyldt, vil derfor ikke nødvendigvis føre til en opholdstilladelse.
Yderligere information
Læs Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske vurdering af dommen