Publiceret 04-06-2020

Udlændingestyrelsen åbner for biometrioptag, hvis du på forhånd bestiller tid

Udlændingestyrelsen åbner nu for, at ansøgere, som på forhånd bestiller en tid, kan få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto) til brug for behandlingen af ansøgninger.

Fra mandag den 8. juni 2020 bliver det muligt at bestille tid til biometrioptag, hvis du har indgivet en ansøgning til Udlændingestyrelsen, men endnu ikke har fået optaget biometri.

Hvis du mangler at få optaget biometri, skal du ringe til Udlændingestyrelsen og bestille en tid. Læs mere om, hvordan du bestiller tid 

Når du har fået en tid, skal du møde op på det aftalte tidspunkt i Udlændingestyrelsens Borgerservice i Næstved. Bemærk, at det ikke er muligt at komme ind i Borgerservice, hvis du møder op uden at have en tid. Det er heller ikke muligt at bestille tid til andet end biometrioptag.

For at minimere smitterisiko vil Borgerservice være indrettet i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer vedr. afstande, hygiejne mv.

Hvis du vil vide mere om, hvordan coronavirus påvirker Udlændingestyrelsens brugere, kan du besøge vores COVID-19 informationsside