Publiceret 19-06-2020

SIRI udsætter fristen for optagelse af biometri til og med 31. august 2020

På grund af COVID-19 situationen er det mange steder og i en række situationer ikke muligt at få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), når du indgiver en ansøgning om opholdstilladelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forlænger derfor fristen for optagelse af biometri til og med den 31. august 2020. Forlængelsen gælder for ansøgninger indgivet fra den 15. februar 2020.

Under normale omstændigheder er det et krav, at du får optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning – ellers vil din sag som udgangspunkt blive afvist.

På grund af den ekstraordinære situation er fristen for optagelse af biometri forlænget til og med den 31. august 2020. Forlængelsen gælder for ansøgninger indgivet fra den 15. februar 2020.

Det betyder, at du skal have optaget din biometri senest den 31. august 2020, når du indgiver eller har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. Din sag kan blive taget under behandling, men vil dog ikke kunne afgøres, før du har fået optaget biometri.

På nuværende tidspunkt kan du i Danmark få optaget biometri i alle SIRIs afdelinger samt hos politiet.

Du kan bestille tid hos SIRI her

Du kan læse mere om politiets åbningstider og tidsbestilling her (nyt vindue)

Opholder du dig i udlandet, kan du holde dig orienteret om dine muligheder for at få optaget biometri på Udenrigsministeriets hjemmeside (nyt vindue)

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI