Publiceret 11-09-2019
Udlændingestyrelsen justerer sin praksis i sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til mindreårige børn, der er danske statsborgere
Udlændingestyrelsen justerer sin praksis i sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til mindreårige børn, der er danske statsborgere. Baggrunden herfor er, at den dom, der blev afsagt af EU-Domstolen den 10. maj 2017 i sagen Chavez-Vilchez, hidtil er blevet anvendt i forhold til en for snævert afgrænset personkreds.
Chavez-Vilchez-dommen vedrører de særlige tilfælde, hvor en tredjelandsforælder til et mindreårigt unionsborgerbarn undtagelsesvist og under særlige omstændigheder kan opnå en afledt opholdsret. Adgangen til familiesammenføring på baggrund af Chavez-Vilchez-dommen er bl.a. betinget af, at der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen. Det afgørende i denne vurdering er, om afhængighedsforholdet er af en sådan karakter, at det danske barn reelt vil være nødt til at forlade EU, såfremt tredjelandsforælderen får afslag på ophold i Danmark. Der henvises til orienteringen herom den 19. september 2017 på www.nyidanmark.
Udlændingestyrelsen har hidtil anlagt en praksis, hvorefter der ikke foretages en vurdering af, om der mellem tredjelandsforælderen og det danske barn består et kvalificeret afhængighedsforhold i henhold til kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen, hvis barnets forældre, dvs. tredjelandsforælderen og den danske forælder, var gift eller samlevende på ansøgningstidspunktet.
Udlændingestyrelsen har fra medio juni 2019 justeret sin praksis, således at en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen foretages i alle sager, hvor dommen er påberåbt, eller hvor sagen indeholder oplysninger, som giver anledning til at foretage en sådan vurdering, uanset forældrenes civile status.
Betydningen af den justerede praksis for allerede afgjorte sager
Den justerede praksis kan få betydning i følgende tilfælde:
- Tredjelandsforælderen har fået afslag på en ansøgning om afledt opholdsret som forælder til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, med henvisning til at barnets forældre var gift eller samlevende.
- Tredjelandsforælderen til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, har fået afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring med en dansk statsborger eller på forlængelse heraf, eller fået en opholdstilladelse inddraget, og hvor en vurdering efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen kunne have betydning, men ikke er foretaget i forbindelse med sagens afgørelse.
- Tredjelandsforælderen til et mindreårigt barn, der er dansk statsborger, er blevet udvist, hvor en vurdering efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen kunne have betydning, men ikke er foretaget i forbindelse med sagens afgørelse.
Det skal i forbindelse med en eventuel genoptagelse være dokumenteret, at de ganske særlige omstændigheder, som efter kriterierne i Chavez-Vilchez-dommen skal være til stede, er opfyldt. Det er endvidere en betingelse for genoptagelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet for afgørelsen i en genoptagelsessag.
Det bemærkes, at genoptagelse af en sag ikke er ensbetydende med, at der skal meddeles opholdstilladelse.
Det er vurderingen, at Udlændingestyrelsen i visse situationer har pligt til af egen drift at undersøge, om en allerede afgjort sag skal genoptages som følge af den justerede praksis.
Udlændingestyrelsen undersøger, om disse sager skal genoptages:
Efter Chavez-Vilchez-dommen var vurderingen, at myndighederne selv havde pligt til at undersøge behovet for en eventuel genoptagelse i de sager, hvori der var truffet afgørelser efter den 8. marts 2011, hvor EU-Domstolen i den såkaldte Zambrano-dom første gang fastslog, at tredjelandsforældre til mindreårige unionsborgerbørn kan have en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20. Udlændingestyrelsen orienterede den 19. september 2017 herom på www.nyidanmark.
Undersøgelsen af, om allerede afgjorte sager eventuelt skulle genoptages, blev imidlertid dengang foretaget i forhold til en for snævert afgrænset personkreds, som udmøntede sig i den praksis, der nu er justeret. Ved gennemgangen af sager om familiesammenføring med et dansk barn, blev spørgsmålet om genoptagelse således ikke vurderet, hvis det danske barns forældre var gift eller fast samlevende på ansøgningstidspunktet.
Det er derfor vurderingen, at Udlændingestyrelsen som følge af den justerede praksis har pligt til selv på ny at undersøge, om der er sager om familiesammenføring med et dansk barn, som er afgjort efter den 8. marts 2011, der skal genoptages.
Udlændingestyrelsen vil selv rette henvendelse til personer i sager, hvor Udlændingestyrelsen måtte vurdere, at der vil skulle ske genoptagelse. Udlændingestyrelsen skal dog samtidig vejlede om, at personer, der mener, at deres sag på baggrund af den justerede praksis kan genoptager, også selv har mulighed for at rette henvendelse til styrelsen.
Hvis Udlændingestyrelsen ikke kan komme i kontakt med de berørte personer, vil styrelsen på et senere tidspunkt orientere herom på www.nyidanmark med opfordring om at kontakte styrelsen.
Udlændingestyrelsen undersøger ikke, om disse sager skal genoptages:
Udlændingestyrelsen undersøger ikke af egen drift, om sager, der er afgjort før Zambrano-dommens afsigelse den 8. marts 2011, skal genoptages.
Udlændingemyndighederne undersøger heller ikke af egen drift, om der bør ske genoptagelse af følgende sager afgjort efter den 8. marts 2011:
- Afslag på ægtefællesammenføring – det vil sige, hvor det ikke er barnet, men den voksne dansker, der er reference.
- Afgørelser om inddragelse af en opholdstilladelse.
- Afgørelser om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse.
- Afgørelser om administrativ udvisning.
I disse sager vil man kunne anmode Udlændingestyrelsen om genoptagelse.
Yderligere information
Læs EU-domstolens dom i sagen C-133/15