Publiceret 03-01-2017

Opholdstilladelse for ansatte og ph.d.-studerende ved European Spallation Source i Lund, Sverige

Folketinget vedtog den 19.december 2016 et lovforslag, der udmønter aftalen om forbedrede vilkår for rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft til European Spallation Source (ESS), som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i August 2016.

Lovændringen tillader, at udlændinge, der deltager i ph.d.-studier eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret ESS i Sverige, kan få opholdstilladelse i Danmark, hvis deltagelsen i ph.d.-studier eller ansættelsen ved ESS er knyttet til ESS’s forskningsmæssige virksomhed.  Det er en betingelse for opholdstilladelsen, at en tilsvarende deltagelse eller ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse, hvis ESS lå her i landet. Det er også en betingelse, at udlændingen har en svensk arbejdstilladelse.

Lovændringen træder i kraft den 1.januar 2017.

Læs om det vedtagne lovforslag her (nyt vindue)

Læs mere om den nye ESS-ordning her