Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er:
6 måneder

Gebyret er:
12.205 kr.

Hvem kan få opholdstilladelse som medfølgende familie?

Du har som udlænding mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark, hvis du er:

  • ægtefælle,
  • fast samlever, eller
  • barn under 18 år

til en udlænding, som enten skal opholde sig, eller allerede opholder sig i Danmark, som religiøs forkynder, missionær, nonne eller munk.

Hvis du er nordisk statsborger, behøver du ikke opholdstilladelse, men kan frit indrejse, bo og arbejde i Danmark. Hvis du er EU/EØS-statsborger eller schweizisk statsborger, og du ønsker at opholde dig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, kan du være omfattet af særlige regler. Læs mere om statsborgere fra EU og Norden

Hvad er betingelserne?

For at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder, missionær mv., skal du og den religiøse forkynder opfylde en række betingelser.

Du og den religiøse forkynder, missionær mv. skal som familie bo sammen i Danmark.

Du og den religiøse forkynder, missionær mv. skal som familie kunne forsørge jer selv. Det betyder, at I ikke må modtage offentlig hjælp til forsørgelse under jeres ophold i Danmark. Offentlig hjælp til forsørgelse er enhver ydelse, som har karakter af offentlig hjælp til forsørgelse. Det kan for eksempel være kontanthjælp, folkepension, førtidspension, dagpenge, efterløn, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte, SU etc.

Hvilken opholdstilladelse får du?

Du får i første omgang opholdstilladelse i samme periode, som den religiøse forkynder, missionær mv. får opholdstilladelse. Hvis den religiøse forkynder får forlænget sin opholdstilladelse, har du også mulighed for at få forlænget din opholdstilladelse for samme periode, hvis du fortsat opfylder betingelserne for din tilladelse.

Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse

Hvis du får opholdstilladelse i Danmark, får du også ret til at arbejde i samme periode, som opholdstilladelsen gælder.

Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder, missionær mv.

Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.

Du skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd. Det er forskelligt, hvilken dokumentation du skal vedhæfte, alt efter om du er den religiøse forkynders ægtefælle/samlever eller barn.

Hvis du er ægtefælle/samlever, kan du få brug for:

Hvis du er barn, kan du få brug for:

Afsæt gerne

20-30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du, som er ansøger, skal udfylde ansøgningen

Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder det, og hvilken dokumentation du skal vedlægge. Hvis du er et barn, der er under 16 år, skal din forældremyndighedsindehaver underskrive ansøgningen.

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning. 

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital RF2 ansøgning

Vi opfordrer til, at du bruger den digitale ansøgningsløsning. Den tilpasses undervejs på baggrund af jeres svar, og ansøgningen bliver automatisk sendt til Udlændingestyrelsen, når I har udfyldt den.

Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print-selv skema RF2 (word)

Hent print-selv skema RF2 (pdf)

Det er normalt et krav, at du har et gyldigt pas. Det er derfor obligatorisk at indtaste pasoplysninger i RF2 online. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller anden rejselegitimation, men alligevel ønsker at søge, kan du benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Du kan også i online ansøgningsskemaet indtaste vilkårlige tegn under pasoplysninger (fx pasnummer 111) og oplyse dette under bemærkninger til sidst i ansøgningen. 

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og outsourcing kontorer, hvor du kan indgive din ansøgning

Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen.

Udlændingestyrelsen anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx flere pasfotos eller kopier af ansøgningen.

Du ansøger fra Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller
  • allerede har opholdstilladelse i Danmark.

Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Ansøgningen kan også sendes til Udlændingestyrelsen.

Læs mere om, hvornår du kan indgive ansøgning i Danmark

Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri. Biometrien skal bruges for, at du kan få et opholdskort, hvis du får opholdstilladelse.

Hvis du er under 18 år, og skal bo hos din forælder i Danmark, behøver du ikke noget opholdskort. Hvis du ikke ønsker et opholdskort, behøver du derfor heller ikke at få taget fingeraftryk og ansigtsfoto.

Læs mere om opholdskort med fingeraftryk og ansigtsfoto

Ansvarlig myndighed

Kontakt os